Glem det PSG: Premier League-klubber sælger ikke deres stjerne
Ifølge TuttoJuve forbereder både PSG og Juventus konkrete tiltag for at hente Tonali, der efter sin tilbagevenden fra karantæne har spillet sig tilbage i topform. PSG skulle angiveligt se ham som et muligt fremtidigt omdrejningspunkt i et midtbaneprojekt, hvor profiler som Vitinha og João Neves allerede er centrale, mens usikkerhed hersker omkring Warren Zaïre-Emery og Fabián Ruiz.
Hos Newcastle er meldingen dog klar. Den engelske klub ønsker at binde Tonali til en ny kontrakt for at dæmme op for interessen udefra.
“Newcastle vil have Tonali til at forlænge,” siger den tidligere fodboldscout Mick Brown til Football Insider. “Han har hævet sit niveau denne sæson. Klubben stod bag ham gennem betting-skandalen og suspensionen, og nu betaler han tilbage med stærke præstationer.”
Brown tilføjer, at italieneren er både taknemmelig og tilfreds i klubben:
“Han føler sig godt tilpas, spiller fast og er vigtig for holdet. Jeg tror, han gerne vil blive – det vil gavne alle parter.”
PSG har ifølge franske medier ikke tænkt sig at give op, men Newcastle sender et tydeligt signal: Tonali er en del af klubbens fremtid – ikke et navn på transferlisten.