Ny United-keeper er meget overtroisk
følge The Daily Mail har både Lammens’ familie og tidligere trænere fortalt, at målmanden ser enhver snak om nul mål imod som uheld.
“Han mener, det bringer ulykke,” fortæller hans storebror Tom Lammens, der selv spiller i den belgiske tredjebedste række. “Jeg sender ham aldrig beskeder om clean sheets før en kamp.”
Den 22-årige belgier skiftede til United fra Royal Antwerp denne sommer og debuterede for nylig med en solid indsats mod Sunderland, hvor han holdt målet rent. Alligevel blev emnet helt bevidst undgået i dagene op til kampen – og det samme vil gælde før søndagens storkamp mod Liverpool.
Også hans tidligere målmandstræner i Antwerp, Brian Vandenbussche, bekræfter, at Lammens har en fast rutine og et par ritualer, der altid skal overholdes.
“Han gjorde altid ting i en bestemt rækkefølge før opvarmningen,” siger Vandenbussche. “Han skulle altid lave et fist bump med de to andre målmænd og mig – og inden kampen gik i gang, kom han tilbage til bænken for, at jeg kunne give ham drikkedunkene og de sidste ord.”
Hos Manchester United har superstitionen i hvert fald ikke stået i vejen for resultaterne – og Lammens’ debut uden mål imod blev bemærket af tidligere profiler som Rio Ferdinand og Phil Jones, der begge roste belgierens ro og sikkerhed i målet.