Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 1
(0 - 0)
Fulham
Chelsea
A. Robinson (44)
M. Mount (78)
Anders Bjørn

Chelsea fik nedbrudt Fulhams ti mand efter pausen

Chelsea kom tilbage på sejrssporet med en 1-0-sejr over lokalrivalerne fra Fulham.
Et Fulham-mandskab kom ind til kampen imod Chelsea ovenpå et flot uafgjort resultat mod Tottenham, mens Chelsea hen over jul og nytår har haft store problemer i Premier League, hvor de senest blev sat på plads af Manchester City med 3-1.

Dog gik Chelsea ind til opgøret som favoritter og greb også taktstokken fra kampens start. Det blå hold i Vestlondon-derbyet pressede på i flere omgange i første halvleg, og det udmundede sig i flere chancer, hvor Mason Mount eksempelvis kanonerede et skud på overliggeren. Første halvlegs mest dramatiske hændelse skete dog kort før pausen, da Antonee Robinson i vaskeægte benbrækkerstil tacklede Cesar Azpilicueta med knopperne først og modtog et direkte rødt kort af dommer Peter Bankes.

Med en mand i overtal gik Chelsea ind til anden halvleg som endnu større favoritter end før. Det skulle dog vise sig at blive en større opgave at nedbryde Fulhams forsvar end som så. Chelsea belejrede i store dele af anden halvleg Fulhams felt, men fik ikke fremtvunget de nødvendige chancer. Kampen skulle møde sit 78. minut før Chelsea fik et gennembrud. Et indlæg fra Ben Chilwell blev bokset væk af Fulhams målmand, men returen blev mødt af et knastørt hug fra Mason Mount, og så førte Chelsea 1-0. Den stilling holdt hele vejen til slutfløjt.

Chelsea kravler med sejren op på en syvendeplads med 29 point, mens Fulham fortsat ligger under nedrykningsstregen med 12 point.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER