LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

AGF på indkøb i 1. Division

AGF har for kort tid siden offentliggjort, at de fra sommer af tilknytter Frederik Brandhof fra Viborg til deres trup.
AGF får fra næste sæson af glæde af en de største profiler fra NordicBet ligaen i denne sæson, da Frederik Brandhof fra Viborg skifter til AGF til sommer, når hans kontrakt med Viborg udløber. Cheftræner David Nielsen siger om købet af Brandhof:

- Vi er rigtig glade for, at vi kan hente Frederik til Fredensvang. Han er en dynamisk og målfarlig midtbanespiller, der trods sin relative unge alder har spillet rigtig mange divisionskampe og for længst har vist sit værd som en hårdtarbejdende og ihærdig fodboldspiller, lyder det fra Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Frederik indeholder mange af de dyder som vi sætter højt i AGF og han bliver en fin tilføjelse til vores trup, hvor han kommer til at give os nogen nye dimensioner og muligheder, og vi ser frem til at byde ham velkommen til sommer.

Brandhof fik debut som 17-årig for Skive, hvor han spillede over 100 kampe inden, han blev hentet af FC Midtjylland. Derfra gik turen til Viborg i 2018, hvor han har været indtil nu.

Brandhof har i denne sæson spillet 17 kampe for Viborg, hvor han er noteret for to scoringer. Men til sommer står den på AGF, hvor han tiltræder på en 3 1/2-årig aftale fra d. 1. juli 2021.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder