Umtiti træner med igen i Barcelona
God nyhed for "Blaugrana" inden onsdagens møde med Athletic Club.
Det har langt fra kørt på skinner for Samuel Umtiti siden VM 2018 - tværtimod. Han har siden da haft alt for mange skadespauser, hvilket har kostet ham en plads i Barcelonas startellever.
Senest måtte Umtiti misse søndagens kamp mod Huesca på grund af maveproblemer, men nu ser der ud til at være lys for enden af tunellen. Den franske midtstopper vendte nemlig mandag tilbage på træningsbanen, hvor han gennemførte en succesfuld træningssession sammen med sine holdkammerater.
Umititi kan derfor ske at være med igen for Barcelona, når der onsdag aften venter klubben en vanskelig udekamp i La Liga mod Athletic Club.