LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Lukaku tilbage til Manchester?

Manchester City skulle eftersigende være på udkig efter en erstatning til Sergio Aguero, og her skulle de være interesseret i en tidligere Manchester United-angriber, der nu gør sine folder i Serie A.
Sergio Aguero har de senere år haft problemer med skader, og har i de sidste mange sæsoner løbet ind i skader, der har holdt ham ude i dele af sæsoner. Derudover udløber argentinerens kontrakt med Manchester City til sommer, og derfor skulle Manchester-klubben være ude efter en erstatning til spids-angriber pladsen.

Nu melder Daily Telegraph, at City har udset sig Romelu Lukaku, der tidligere har spillet for bysbørnene fra Manchester United, som en mulig erstatning. Den 27-årige-belgier spiller i øjeblikket for Inter i Serie A, hvor han med mål på samlebånd har vist, at belgieren er en af europas farligste frontløbere.

Det vil dog ikke blive billigt for ”The Citizens”, og det forventes, at de som minimum skal betale det som Inter betalte for Lukaku i Manchester United sidste sommer. ”Nerazzurri” betalte i omegnen af 620 mio. kroner for den belgiske-angriber.

For Inter har han i 59 kampe scoret 41 mål, og virkelig fundet sig til rette i Antonio Contes system.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder