Søndagens engelske rygter
Liverpools jagt på en van Dijk-afløser fylder spalterne i det engelske.
Liverpool har indledt forhandlinger med Schalke 04 i et forsøg på at købe forsvarsspilleren Ozan Kabak, som afløser for langtidsskadede Virgil van Dijk. (Sunday Mirror)
Jack Wilshere der forlod West Ham før sæsonen, vil gerne fortsætte karrieren i Major League Soccer i USA. (Sunday Mirror)
Sergio Romero reserve-målmand i Manchester United vil væk fra klubben. Den 33-årige målmand håber, at klubben vil gå med til at ophæve kontrakten, så han kan forlade klubben på en fri transfer. (Star on Sunday)
Leeds United forsøger igen at købe 17-årige Sean McGurk fra Wigan. Leeds fik et bud afvist i det netop overståede transfervindue. (Sun)
Brighton manager Graham Potter afviser, at klubben vil sælge forsvarsspilleren Ben White til Liverpool. Han mener, det blot er den sædvanlige ”fodbold-støj”, som sender White videre til de engelske mestre. (Sunday Mirror)
Liverpool-legenden Mark Lawrenson som selv tog fra Brighton til Liverpool, tror ikke at Premier League-mestrene vil købe Ben White i næste transfer-vindue. (Argus)
Wolverhampton, West Ham, Crystal Palace, Southampton og Newcastle er alle interesserede i Reading-anfører Liam Moore. (TeamTalk)
Ole Gunnar Solskjær har lovet hollandske Donny van de Beek, at hans tid på Old Trafford vil komme. Van de Beek sad på bænken hele kampen mod Chelsea lørdag. (Manchester Evening News)
Jürgen Klopp erkender, at det var meget svært at sælge stortalentet Rhian Brewster til Sheffield United. (Sunday Express)
Omar Richards venstre-back hos Reading har kontrakt-udløb næste sommer, og flere Premier League-klubber lurer på ham. (TeamTalk)