LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Van Dijk risikerer at misse resten af sæsonen

Liverpool har bekræftet på deres officielle Twitter, at Virgil van Dijks skade er alvorlig.
I gårsdagens Merseyside-derby udgik Liverpools forsvarsgeneral Virgil van Dijk efter elleve minutter efter et hårdt sammenstød med Evertons keeper Jordan Pickford. I dag har Liverpool bekræftet på deres officielle Twitter, at den hollandske profil skal opereres, hvorefter han skal i gennem et genoptræningsprogram.

Liverpool har ikke meldt ud, hvornår man forventer, at van Dijk kan spille fodbold igen. Journalisten Sachin Nakrani fra mediet The Guardian skriver dog følgende om skaden på sin Twitter:

- …Operation og højst sandsynligt ude resten af sæsonen. Stort tab for både spilleren selv og klubben efter en frygtelig tackling…

Hos fodbold-databasen Transfermarkt forventer man også, at 29-årige van Dijk, der skiftede til Liverpool som verdens dyreste forsvarsspiller i januar 2018 fra Southampton, er ude resten af sæsonen. Hollænderen har været på banen i alle Premier League-kampe for Liverpool, siden han kom til klubben.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder