Spillere slipper for straf efter skandale-kamp
Efter dramaet mellem Marseille og PSG er der efter, at begge klubber er blevet undersøgt nu faldet en afgørelse.
Da Marseille tog imod PSG i den franske Ligue 1 brød det ud i et sent overtids-drama med flere udvisninger. Selvom dommeren blot skulle notere ét mål i kampen, fik han uddelt 14 gule kort og derudover vist fem spillere ud i overtiden. Det har det franske ligaforbunds disciplinærkomite nu kigget på.
Neymar blev også udvist i overtiden i forbindelse med det der lignede en slåskamp på banens midte. Brasilianeren fik i et sammenstød med Alvaro Gonzalez, angiveligt dybt racistiske ord med på vejen som hans reagerede på. PSG’s altoverskyggende stjerne blev nemlig præsenteret for det røde kort efter at have givet Gonzalez det der ligner en lussing i baghovedet.
Det franske ligaforbunds disciplinærkomite er efter samtaler med både spillere og trænere ikke lykkedes med at bevise udtalelserne fra Gonzalez. Derfor har det franske fodboldforbund nu valgt at lægge sagen ned, derfor er ingen spillere blevet straffet yderligere for hændelserne i kampen.