Fodbold nyheder

Bayern klar med alternativ til Ajax-back

Af Nicolai Christensen

Sergino Dest skulle have accepteret personlige forhold med Barcelona, og det er ifølge rygterne et spørgsmål om tid før, at han bliver præsenteret i Barca, derfor har Bayern nu udset en anden spiller til backen.

Article image

Bayern og Barcelona kæmpede i et stykke tid om Ajax´s Sergino Dest, og det ser nu ud til, at det bliver Barca, der løber med den 19-åriges underskrift. Det har fået Bayern til at udse en anden spiller, men igen ser det ud til, at de møder modstand om spillerens underskrift.

Max Aarons fra Norwich skulle være spilleren Bayern, nu forsøger at få skrevet under med, og denne gang er det en italiensk storklub, de skal kæmpe med om underskriften. AC Milan skulle nemlig ifølge journalisten Kiran Thakare have afholdt samtaler med den unge englænder.

Norwich har allerede afvist et bud på 165 mio. kroner for Aarons, så Bayern og Milan skal højst sandsynligt komme med flere penge for at få fat på backen. Det bliver derfor spændende at se, om Bayern igen vil se sig slået af en anden klub i jagten på en spiller, eller om det vil lykkes dem denne gang.

Max Aarons er en offensiv back, der tidligere har været rygtet sammen med klubber som Barcelona, Arsenal, Tottenham og nu altså både Bayern München og AC Milan.

Mere om Maximillian Aarons

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik