LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

David Beckham vil have Luis Suarez

Inter Miami og deres ejer, David Beckham, kunne godt tænke sig at gøre Luis Suarez til den amerikanske klubs første store transfer.
Luis Suarez i MLS. Det kunne godt gå hen og blive en realitet, hvis det i hvert fald stod til den tidligere Manchester United- og Real Madrid-spiller, David Beckham. Beckham der ejer den amerikanske fodboldklub, Inter Miami, har set sig lun på Luis Suarez, og vil gerne have ham til klubben, ifølge det spanske medie, Mundo Deportivo.

Det spanske medie melder, at Beckham har givet et tilbud til Luis Suarez om at komme til klubben, når hans kontrakt med FC Barcelona udløber næste år. Udover at have klare kvaliteter i det offensive tror Inter Miami, at Suarez hurtigt vil blive et populært ansigt blandt fansene af klubben.

Mundo Deportivo melder dog også, at Suarez ønsker at forblive i det catalanske indtil 2022 som det tidligste.

Luis Suarez har i sin tid hos FC Barcelona spillet 281 kampe, hvor det er blevet til 196 mål med 109 oplæg til følge i alle turneringer.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder