Bild: Dortmund har afvist kæmpe-bud på Sancho fra United
Tyske Bild beretter, at United har fået et stort bud på Sancho afvist.
Flere medier, heriblandt troværdige Bild, skriver, at Manchester United har afgivet et bud på 730 millioner kroner for Jadon Sancho. Et bud, som Dortmund angiveligt straks fik afvist. United med Solskjær i spidsen, ønskede, at sikre sig Champions League-deltagelse, inden de bød på den unge englænder, men det første bud er blevet afvist.
Manchester United forbereder et nyt bud på den tidligere Manchester City-spiller, men det tyder på, at det ikke bliver en billig fornøjelse. Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, er angiveligt opsat på at indkassere 900 kroner for offensivspilleren. Det forventes dog, at parterne når til enighed, da Sancho overfor klubledelsen har udtrykt ønske om at skifte hjem til Premier League.
Dortmund er også begyndt at kigge efter en erstatning for Sancho. Ferran Torres fra Valencia var topprioritet, men det ser ud til, at han ender i Manchester City. Lilles Jonathan Ikoné og Jeremie Boga fra Sassuolo er på klubbens radar.