LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Raymund Nelausen

Manchester City går efter Bundesliga-profil

Manchester City skal forstærke truppen inden næste sæson, og her har de udset sig Gladbachs 23-årige Denis Zakaria.
Efter mesterskabet glippede for Manchester City, er de allerede begyndt at forberede sig på næste sæson. De skal ud og hente nogle nye spillere, og her er Pep Guardiola interesseret i Borussia Mönchengladbachs Denis Zakaria.

Ifølge tyske RP Online Sport, vil Guardiola have erstattet Fernandinho på Manchester Citys midtbane, og her er hans mål at hente Zakaria. Den 23-årige schweizer har spillet i Mönchengladbach de seneste tre sæsoner, hvor han har været blandt deres bedste spillere.

Udover sin plads på den centrale midtbane, kan Denis Zakaria også begå sig i forsvaret. Derudover er han også god fysisk, og vil ikke have nogen problemer med at spille i den engelske Premier League.

Manchester City har tidligere vist interesse for Denis Zakaria, men grundet klubbens mulige udelukkelse for europæisk fodbold, blev det aldrig konkret. Nu har Pep Guardiolas tropper fået lov til at spille Champions League i næste sæson, og det kan meget vel være med Zakaria i truppen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder