Thomsen om hyldest: Jeg kan da ikke undgå at blive rørt over det
Johnny Thomsen er glad for den hyldest han fik i gårdsdagens kamp.
Randers-veteranen Johnny Thomsen blev hyldet af fansene i klubben i lørdagens kamp mod OB. Thomsen fortsætter ikke i klubben efter denne sæson, da de ikke har kunnet blive enige om en ny aftale, og en karriere på otte år i Randers slutter derfor nu. Den 38-årige højre back har udtalt sig til Randers Amtsavis om fansenes fejring af ham:
- Det er selvfølgelig helt vanvittigt, at man får stablet sådan noget på benene for min skyld. Det er en kæmpe cadeau til mig, og jeg kan da ikke undgå at blive rørt over det. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg er meget glad for.
Thomsen udgik med en skade efter 20 minutter af kampen og har derfor muligvis spillet sin sidste kamp for kronjyderne.