Coutinho står i vejen for Martinez-skifte
Coutinho er en dyr herre at have i klubben, hvilket problematiserer Martinez-forhandlingerne.
Barcelona er blevet enige om de personlige vilkår med Lautaro Martinez fra Inter, hvilket vil sende ham til den katalanske klub fra næste sæson - men handlen afhænger af, at Barca får solgt Philippe Coutinho. Det beretter flere kilder til ESPN.
Selvom den 22-årige angriber har opnået en verbal aftale med klubben, bliver der intet skifte, medmindre Inter går med til at sælge den argentinske landsholdsspiller.
Forhandlingerne har været undervejs længe, hvilket skyldes pandemien, der har huseret de seneste måneder - ifølge ESPN har Barcelona bl.a. trukket halvanden milliard fra deres budget til næste sæson.
Grundet det store økonomiske handicap håbede den spanske storklub på en aftale, hvor en eller flere overskudsspillere indgik i forhandlingerne - kilderne har dog forklaret til ESPN, at Inter foretrækker en 'cash only'-handel.
Med sådan en handel som værende den eneste mulighed, kræver det derfor et spillersalg af en noget mere betydelig rang, hvilket er her, Coutinho kommer ind i billedet.
Selvom klubben må sælge til et betydeligt lavere beløb, end hvad de betalte Liverpool i 2018, er muligheden for et fornuftigt salg stadig yderst plausibelt. Coutinhos agent har f.eks. impliceret Coutinho med et Premier League-comeback, hvor klubber som Newcastle, Arsenal og Chelsea er blevet nævnt.
Dermed står Coutinho i skrivende stund i vejen for Martinez, hvilket kun kan ændres via en permanent afskedigelse af den 28-årige brasilianer.