Fodbold nyheder

Leicester-spiller på udkig efter ny klub

Af Annemette Svane

Daniel Amartey er på udkig efter en ny klub ifølge hans ghanesiske repræsentant.

Article image
Ritzau-Scanpix

Daniel Amartey kigger efter en ny klub, da det kniber med spilletiden i Leicester. Ghaneseren fik ellers en god start i Premier League-klubben, hvor han spillede 35 kampe i sin første fulde sæson, efter han kom til klubben i 2016. Efterfølgende blev det ikke til meget spilletid, og samtidig fik han en skade, som holdt ham ude i et år. På nuværende tidspunkt har han ikke spillet for Leicester siden den 27. oktober.

Ifølge Tipsbladet har Amarteys ghanesiske repræsentant Yussif Alhassan Chibsah udtalt sig til mediet Starr FM om, hvordan han ser Leicester-spillerens situation:

- Vi leder efter nye muligheder for Amartey. Han har været ude i kulden under den nye manager, så vi ser, hvordan vi bedst muligt kan løse problemet.

- Amartey er stadig hos The Foxes, men han får ikke noget spilletid på grund af hans skade. Men efter skaden har de opfattet ham som værende i overskud, så der burde være en vej ud.

Midtbanespilleren har tidligere tørnet ud for FC København i perioden 2014 til 2016, hvor han spillede 63 kampe.

Mere om Daniel Amartey

Mere om Leicester

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik