LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Annemette Svane

Tidligere OB-profil åbner op for skifte til Superligaen

Daniel Høegh er på udkig efter en ny klub, og i den forbindelse er Superligaen bestemt ikke udelukket.
Den tidligere OB-spiller Daniel Høegh har kontraktudløb med sin klub Heerenveen til sommer og åbner i den forbindelse op for muligheden for et skifte til Superligaen. I og med at Høeghs kontrakt med den hollandske klub udløber om få måneder, kan han hentes transferfrit. Forsvarsspilleren skiftede til Basel i 2015, hvor han spillede i to år og rykkede i 2017 til Heerenveen.

Ifølge Tipsbladet har Høegh udtalt sig til Viaplay Sport Live om et muligt skifte til Superligaen:

- Der er ingen tvivl om, at jeg har et ønske om at vende tilbage til Danmark og spille i Superligaen igen. Men hvornår det sker, er meget svært at spå om. Jeg vil som udgangspunkt gerne blive ude, men jeg udelukker absolut ikke noget. Jeg kunne sagtens se mig selv vende tilbage til Danmark inden for en overskuelig fremtid.

- OB er selvfølgelug min hjerteklub, det skal jeg da ikke lægge skjul på. Det er også den, jeg har fulgt meget tæt, efter jeg er flyttet til udlandet. I det hele har jeg faktisk fulgt Superligaen rimelig tæt. Det har været lidt svært at give slip. Men OB er klart dem, som står mit hjerte nært, så det ville en lille drøm, der gik i opfyldelse, hvis jeg kom til at spille i striberne igen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder