Tidligere Villa-spiller om Grealish: Han elsker at være kaptajn
Rygterne har været mange om den altoverskyggende Aston Villa-profil Jack Grealish, men den tidligere Aston Villa-back Stephen Warnock tror på, at Jack Grealish kan have en fremtid i klubben.
Aston Villa rykkede i sommer op i Premier League efter at have besejret Derby County i Playoff-finalen med 2-1. Aston Villa kæmper som forventet for livet i Premier League, og lige nu er en nedrykningsplads blot et enkelt point væk for Birmingham-klubben, der i weekenden smed ærgerlige point væk, da Tottenhams Heung Min Son i overtiden gjorde det til 3-2 for London-klubben. Stjernespilleren på holdet er uden tvivl Jack Grealish, der i denne sæson har en stor del af æren for, at Birmingham-klubben stadig har gode forudsætninger for at overleve i ligaen.
I januar-vinduet var Aston Villa bekymret for om de kunne holde på den offensive kreatør, men deres bekymringer blev aldrig til virkelighed, og den 24-årige kaptajn er stadig at finde i klubben. Spørgsmålet er om Grealish også er det, når sommervinduet er ovre, men ifølge den tidligere Aston Villa-back Stephen Warnock er det ikke usandsynligt at dette kan komme på tale. Stephen Warnock sagde blandt andet følgende om hans hypoteser omkring Grealish´s fremtid i Aston Villa til britiske Sky Sports.
- Den store ting for Jack er, at det er hans klub, han elsker den, og han elsker at være kaptajn. Han er en barndoms fan, og hvis de bliver i Premier League, kan jeg se ham give dem endnu et år på grund af stoltheden af at være kaptajn for klubben.
Den 24-årige offensive midtbanespiller har indtil videre spillet 174 kampe for Aston Villas førstehold, og har i disse mange optrædener for Aston Villa scoret 24 mål samt lagt op til 31.