Pep Guardiola frygter for sit job
Den spanske succestræner har alt på spil, når Manchester City møder Real Madrid i næste runde af Champions League, og et nederlag kan meget vel koste ham manager-stillingen.
Manchester Citys Pep Guardiola mener selv, at han vil være tæt på en fyring, hvis det ikke lykkes for ham og holdet at besejre Real Madrid i den næste knockout-runde af Champions League. Selvom spanieren har vundet fem store trofæer i de tre sæsoner på Etihad, så vil det være en katastrofe, at holdet ikke er kommet længere i europæisk sammenhæng.
- Jeg vil vinde Champions League. Jeg har længe drømt om trofæet, og jeg vil nyde forberedelserne frem mod Real Madrid-kampene, sagde manageren til Sky Sports.
- Hvis vi ikke slår dem, så er det okay, at sportsdirektøren kommer og fortæller, at jeg er fyret. Jeg ved ikke, om det vil ske, men det er sket mange gange før, og det vil sagtens kunne være tilfældet her.
Guardiolas kontrakt udløber næste sæson, og det ligner ikke, at han vil have en ny kontrakt.