LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Mourinho raser på Conte

Efter forløbet med Christian Eriksens mulige skifte, kritiserer Tottenhams manager Jose Mourinho nu Inters manager Antonio Conte for at bruge offentligheden til at forhandle om danskeren.
Spekulationerne omkring Christian Eriksens fremtid er stadig igang, og lørdag kom danskeren endnu engang på banen i en hvid Tottenham-trøje.

Efter dagens 0-0 kamp mellem Watford og Tottenham kom Christian Eriksens nuværende og måske snart tidligere manager Jose Mourinho på banen med heftig kritik. Ikke af Watford, ikke af VAR, ikke af resultatet eller den danske midtbanespiller, men af Inters manager Antonio Conte.

Kritikken kom på baggrund af Inters måde offentligt at forhandle om Christian Eriksens underskrift. Danskerens fremtid har været et varmt samtale emne i flere måneder, og i januar har det især været Inter, der offentligt har flirtet med den danske landsholdsspiller.

- Vi burde ikke snakke om spillere fra andre klubber, før de bliver til vores spillere. I har spurgt mig om Gedson (Fernandes) siden hans navn kom op, men jeg har ikke fortalte jer noget. Er det ikke et spørgsmål om respekt?, sagde Jose Mourinho til engelske medier efter han blev forholdt en kommentar, som Antonio Conte havde sagt til italienske medier.

Antonio Conte skulle have sagt, at man i Inter vil gå efter spillere, som allerede har en stor karriere og som er i slutningen af deres kontrakter.

- Han (Antonio Conte) er meget positiv omkring, at (Christian) Eriksen kommer til Inter, men hvis Inter er så sikre, så er de sikre, fordi de er klar til at give os et tilbud. Men det er ikke sket endnu, fortsatte den portugiske Tottenham-manager.

Ifølge flere italienske medier har danskeren underskrevet en forhåndskontrakt med Inter, og repræsentanter fra den italienske storklub er angiveligt rejst til London for at forhandle et transfergebyr, så Christian Eriksen allerede fra januar kan iklæde sig den blå og sorte Inter-trøje.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder