Fodbold nyheder

Young er landet i Milano

Af Stefan Lindahl

Ashley Young er landet i Milano, hvor han skal til lægetjek hos Inter.

Article image

Manchester United-spilleren Ashley Young er landet i Milano, hvor han skal gennemgå et lægetjek, der vil gøre englænderen til Inter-spiller. Football Italia beretter, at flere journalister modtog Young i Malpensa lufthavn.

34-årige Young, der nu er tidligere anfører i Manchester United, har kontraktudløb med Manchester-klubben til sommer. Ifølge mediet vil skiftet til Inter dog være på en kontrakt, der løber seks måneder, hvorefter den kan blive forlænget.

Young har spillet 261 førsteholdskampe for Manchester United, siden han kom til klubben fra Aston Villa i sommeren 2011 for 137 mio. kroner. Manchester-klubben har over årene omskolet englænderen fra kant-spiller, som han var hos Villla, til back, som han hyppigst har ageret som hos United.

Mere om Ashley Young

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik