Fodbold nyheder

Sky Sports:
Benfica-talent har valgt Tottenham

Af Obaida El-Itr

Benficas guldfugl Gedson Fernandes skifter efter al sandsynlighed til Tottenham.

Article image
Ritzau-Scanpix

Mange topklubber – især Premier League-klubber – har vist konkret interesse i Benficas portugisiske midtbanespiller Gedson Fernandes. Chelsea, West Ham og Tottenham var med i ræset om spilleren, men ifølge Sky Sports fik spilleren selv mulighed for at vælge sin næste destination, da Benfica havde accepteret buddene fra de interesserede Premier League-klubber.

Tottenham har angiveligt været aggressive i deres jagt efter en midtbanespiller, da Moussa Sissoko forleden pådrog sig knæskade, der kommer til at holde ham ude i et stykke tid. Fernandes’ frikøbsklausul ligger på 900 millioner kroner, men Benfica-ledelsen er indforstået med, at ingen klubber vil betale så højt et beløb.

De to klubber er blevet enige om en 18 måneder lang lejeaftale med en købsoption på 570 millioner kroner. Den 21-årige portugiser rejser til London i næste uge for at sætte sin underskrift på de relevante papirer, inden han officielt kan blive en af Jose Mourinhos spillere.

Fernandes er angiveligt raget uklar med Benfica-træneren, og derfor er det i denne sæson kun blevet til 13 kampe og en enkel assist.

Mere om Gedson Fernandes

Mere om Benfica

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik