Lampard roser sin ”store” amerikaner
Frank Lampard har altid troet på, at Christian Pulisic ville blive en vigtig spiller for Chelsea.
Da Pulisic skiftede til Chelsea i denne sæson fra Borussia Dortmund, var der i starten af sæsonen ikke meget spilletid til den unge amerikaner. Efter han for nylig slog sig fast på holdet, har han dog været imponerende. Hans scoring i dag imod Crystal Palace har fået hans manager, Frank Lampard, til at kalde ham en ”stor” spiller for Chelsea.
- Med Christian har jeg altid troet, at han har et stort talent, og ville blive en ”stor” spiller for os, og det har han vist. Jeg synes han var fantastisk i dag, ligesom han har været det seneste stykke tid. Energisk bevægelse uden bolden, skærende løb i forsvaret, arbejde uden bolden og bare kvalitet.
Han finder gode steder på banen, og han scorer i og omkring straffesparksfeltet, hvilket jeg synes er ekstremt vigtigt for en kantspiller, fortalte Lampard på et pressemøde efter Chelseas kamp imod Crystal Palace.