Son Heung-min – The Horror at Goodison

Af Torsten Brix

”The Precious Son” har gennem flere år vist en opadgående kurve, men hvad kommer der til at ske efter den forfærdelige skade til Andre Gomes?

I kampen mellem Everton og Tottenham havde begge hold i den grad brug for en sejr, og man kunne næsten mærke det elektriske opgør på det altid stemningsfyldte Goodison Park. Kampen vil ikke blive husket længe for resultatet, men det vil skaden til Andre Gomes blive i opgøret, hvor stillingen lige pludselig blev ligegyldig.

For da den solide Gomes landede helt forkert ned på sin højre ankel, brækkede den, og foden sad 90 grader forkert på underbenet. Spillerne omkring situationen tog sig straks til hovederne, og på tv-billederne kunne man ane, at den var helt tosset med den stakkels skrigende portugiser.

Dommer Martin Atkinson uddelte straks et gult kort til Son, men dette ændrede VAR-dommeren Anthony Taylor til et rødt kort, fordi Son ”ikke havde taget hensyn til en modspillers sikkerhed”, hvilket virker til at være en forkert beslutning. For Sons tackling var ikke så voldsom, og selvom de to spillere kort forinden var ”stødt sammen” i en anden hård nærkamp, så var det ikke Sons skyld, at Gomes blev så alvorligt skadet. Sydkoreaneren var synderknust.

Son blev grædende fuldt ned i omklædningsrummet af træner Miguel D’Agostino, for Tottenham-spilleren var fysisk i chok, selvom flere spillere - endda fra Everton - forsøgte at trøste ham. Efter kampen mødte Everton-anføreren Seamus Coleman også op i Tottenhams omklædningsrum for at støtte Son, men han skulle have været helt slået ud… men hvem er den hotte angriber med de mange følelser?

Eksklusiv klub
Son var en del af FC Seouls U18-hold, da han besluttede sig for, at han ville være professionel fodboldspiller. Det gjorde han, da han som bolddreng ved FC Seouls hjemmekampen så efterfølgende Premier League-spiller Lee Chung-Young spille for klubben i hjembyen, en oplevelse Son dog aldrig skulle få. Han valgte nemlig i stedet at tage imod et tilbud om at komme til Hamburger SV i en ung alder.

Fra han var 16 år tørnede han ud for Bundesliga-klubbens ungdomshold, og her præsterede han så fornemt, at han på sin 18-års fødselsdag kunne skrive under på en professionel kontrakt. Og det var en god beslutning af HSV, der med den beslutning sikrede sig en bevægelig, teknisk velfunderet og afslutningsstærk angriber, der både kan agere topangriber og hængende angriber. Han viste da også forholdsvist hurtigt, at han havde hvad der skulle til for at begå sig i den stærke tyske liga.

I hans første to år blev det til en pæn del optrædener, ligesom han formåede at nette forholdsvist meget, hans unge alder i taget i betragtning. Men det var først i sæsonen 2012/2013, at man for alvor skulle begynde at lægge mærke til ham. Her spillede han en vigtig rolle på det nordtyske mandskab, og da sæsonen sluttede kunne Son kigge tilbage på en sæson, der havde budt på 12 scoringer i 33 optrædener. Det bragte ham samtidig ind i klubben af asiater, der har scoret et tocifret antal mål i én af de tre store ligaer (La Liga, Bundesliga og Premier League), som, Son inklusiv, kun tæller fire.

Det målgennemsnit var nok til at vække opmærksomhed lidt længere oppe i tabellen, og derfor var Bayer Leverkusen ikke sene til at slå til, da Son gerne ville prøve sig af i toppen af Bundesligaen. 75 millioner kroner måtte de smide på bordet for at overtale HSV til at slippe den dengang 20-årige sydkoreaner. 12 mål og syv oplæg blev det til i debutsæsonen i Leverkusen - absolut godkendte tal for en 21-årig angriber i Bundesligaen. Efterfølgende blev det til 11 scoringer, ligesom han markerede sig flot i Leverkusens godkendte Champions League-kampagne, der lige så vel kunne have endt med mere, efter man fik presset Atlético Madrid ud i straffesparkskonkurrence - en disciplin spanierne viste sig stærkest i.

Disse præstationer åbnede op for skiftet til Tottenham. London-klubben tredoblede hvad Leverkusen havde betalt HSV og dermed blev angriberen dyreste spiller fra Asien – nogensinde. Han har dog vist sig at være pengene værd. I de sidste tre Premier League-sæsoner er det blevet til tocifret antal PL-mål og han har været en stor del af fremgangen i Tottenham.

Broget landsholdskarriere
Den opadgående kurve på klubplan har dog ikke kunne overføres til landsholdet. Selvom han har scoret mål i hver tredje landskamp, har forholdet til forbundet ikke altid været lige godt. Da han for alvor var ved at få sit gennembrud i Bundesligaen, var hans far og agent nemlig ude og anmode om, at landstrænerne ville se bort fra ham i nogle kampe, så Son kunne fokusere 100% på at hjælpe sin tyske klub.

Det fornærmede landstræneren, der nægtede at adlyde denne ordre. Derudover afviste Son også at deltage i OL i London 2012, så han kunne fokusere på at slå igennem i HSV, hvilket jo som nævnt også skete. Og selvom disse udmeldinger omkring landsholdet måske ikke virker som det mest sympatiske, giver det også et billede af en meget målrettet mand.

En ny type sydkoreaner
Udover at han åbenlyst har talentet til at bære Sydkorea fremad – men også Tottenham - er der også noget andet, der er værd at bemærke, når snakken falder på denne Son Heung-min. Når man ser Sydkorea spille har man nemlig traditionelt været vidne til et mandskab, der lever på ting som løbevillighed, fælleskab og disciplin.

Det er også den type sydkoreanske spillere, der for det meste har haft deres gang i de europæiske ligaer. Med den tidligere Manchester United-spiller Park Ji-Sung som det mest lysende eksempel. Det er ikke for at tage noget fra Parks karriere, som på alle måder har været beundringsværdig, men han blev ikke kendt på grund af sine ekvilibristiske udfoldelser med læderkuglen.

Her kommer Son dog med noget ekstra. Han besidder nemlig ikke kun de klassiske sydkoreanske kvaliteter. Han har nemlig en fremragende teknik, som han blandt andet bruger til at skabe plads for sig selv og sine holdkammerater, mens han også kan udfordre forsvarsspillere direkte med sit hurtige fodskifte – ligesom han gjorde, da han stod overfor Delph i Champions League eller seks dage før imod Crystal Palace. Begge mål var på oplæg fra Christian Eriksen og mindede faktisk ganske meget om hinanden… Så efter 120 år med det samme stadion for Tottenham, så åbnede Son den nye æra med et brag.

Tidligere har Manchester City-manager Pep Guardiola kaldt Tottenham for ”Harry Kane team”, men han var sygemeldt til kampen imod Everton, og derfor var manges øjne på Son. Tidligere har han med succes påtaget sig ansvaret, når Kane har været fraværende, og Tottenham-fansene har sunget om Son ”You are my Sonshine”, mens andre blot har konstateret - The Precious. Efter Everton-kampen får Son dog brug for meget mere opbakning, når han skal forsøge at rejse sig efter ”The Horror at Goodison”.