Kø ved toilettet i pausen – i historisk sejr til Gibraltar
Fodboldnationen Gibraltar startede for en håndfuld år siden, hvor en vanvidstræner blev ansat. Det udløste en historisk sejr efter 22 nederlag i træk. Indkast.dk har kigget nærmere på det lille land, og den historiske kamp i Armenien med den kinesiske mester i krigsstrategier - Sun Tzu.
- Var det virkelig det hele?
Sådan sagde den yngste af mine rejsefæller, efter vi havde besøgt Gibraltar ved at køre en lille tur og tage op på Gibraltar-klippen, hvor man kan opleve de meget aggressive og fritlevende berberaber. Fra toppen er der en guddommelig udsigt, som også giver et billede af, hvor lille landet Gibraltar er, og at de har… en fodboldbane.
I Gibraltar bor der blot 30.000 mennesker, og derfor har træneren Julio Ribas fra Uruguay ikke meget at råde over. Alligevel blev mikro-fodboldnationen sendt i jubel-ekstase i oktober 2018. Her vandt Gibraltar nemlig to fodboldkampe på få dage… efter de havde tabt 22 kampe i træk, siden UEFA anerkendte dem som fodboldnation i 2013.
Nogle af nederlagene var med solide tæsk, men alt det var glemt på deres mirakelaften i Armenien, og der er mange historier påhæftet denne eventyrlige kamp for den nye fodboldnation. Opgøret var i Nations League, men pudsigt nok havde Gibraltars tynde trup haft ”tynd mave” og gigantiske problemer op til kampen.
Hele ni spillere døjede voldsomt med diarre inden kampen, og den helt store målhelt Joseph Chipolina havde blandt andet siddet fire timer på toilettet natten inden kampen, og i ugen op kampen tabte han hele fem kilo grundet sygdom. Han er i øvrigt fuldtids fængselsbetjent, hvilket flere af holdets spillere er – ligesom der er elektrikere og brandmænd. På holdet er én professionel fodboldspiller, og det Liam Walker, der har spillet nogle få minutter for Notts County i den fjerdebedste engelske fodboldrække. Udover målhelten Chipolina så havde målmanden Kyle Goldwin en gylden aften med ni store redninger.
Kø ved lokummet
Trods deres ringe forberedelse og tilstanden vandt de altså i Armenien og minsandten også i den efterfølgende hjemmekamp over Liechtenstein. En gigantisk bedrift som også rystede de armenske spillere, der efter kampen gik direkte i omklædningsrummet uden af takke for kampen. Netop armenernes omklædningsrum har også bidraget til fortællingen i dette fodboldeventyr. For diarre-problemer for Gibraltar-holdet gjorde, at der i pausen var så lang en kø til deres toilet, at de også måtte bruge lokummet i det armenske omklædningsrum.
Senere i kvalifikationen slog Armenien de stakkels Gibraltar-spillere med 6-2, som hævn for ydmygelsen i Yerevan. Nu skal Danmark op imod Gibraltar, og op til kampen sagde den vikarriende Jon Dahl Tomasson:
- De her to opgør er ualmindelig vigtige og meget forskellige. Den første mod Gibraltar er en anderledes kamp, en mental kamp, fordi vi kommer til at møde et hold, der ikke er vant til at spille på det niveau. Der er også en lufthavn i baghaven af stadion, så fly lander og letter ... Jeg håber ikke, de lander på banen. Jeg vil aldrig sige, at en modstander er dårlig. Men det er selvfølgelig ikke et superhøjt niveau, så vi skal bruge kampen til at få endnu en sejr. Score flere mål. Styrke vores selvtillid og vinderkultur.
Det skal gøres imod et land, som har to tankstationer og et areal, der er mindre end de små danske øer og et indbyggertal, der minder om antallet af indbyggere i danske byer som Køge, Holstebro eller Taastrup.
Trods dette er der vel tale om det landshold i verden i størst udvikling, men de kommer næsten også fra ingen ting. For en håndfuld år siden trænede de på en parkringsplads eller på meget ujævne baner. Spillerne måtte selv medbringe deres vandflasker og vaskede deres eget tøj – sådan er det ikke længere.
Fodboldforbundet i Gibraltar ansatte nemlig Ribas, der har vundet mesterskabet i Uruguay med Penarol, og han var blandt andet træner i vanvidskampen imod Nacional, hvor en del spillere og træneren endte i fængsel. Læs mere om Slaget om Montevideo her.
Så Ribas har prøvet flere vanvittige ting – ligesom at påtage sig ansvaret for at skabe en fodboldnation - og spillerne fik straks nys om trænerens anderledes personlighed. Klokken fire om natten modtog de denne besked efter ansættelsen:
- Jeg er ikke en træner. Jeg er en leder. Tænk på Sun Tzu, der var en kinesisk mester i krigsstrategier og slog fast, at alt, som kan defineres, kan også overvindes. Imod alle odds og fornuft kan vi gøre store ting sammen. Vi er et ungt hold, men vi føler, at vi kan vinde og vi kan drømme - at vi vinder.
Ribas glemte at nævne en ting i den berømte SMS, nemlig at holdet næsten var som ”en stor familie”. Tidligere har ni ud af truppens 21 spillere været i familie med andre på holdet.
Udover at skabe en fightervilje, så ansatte Ribas også en fysisk træner – Iain Latin – som satte sig det mål, at antallet af kramper til spillerne under kampene skulle nedsættes. Han slog fast, at det kunne man ikke gøre ved at bede sammen med den lokale præst, men i stedet kun ved hårdt arbejde og en streng diæt. Det har spillerne fra Gilbraltar udført, og om det store arbejde har Ribas sagt:
- Det er som at komme tilbage til rødderne ved fodbold.
Det er sikkert sagt med en smule sarkasme, da der ikke er mange rødder omkring den store klippe ved Gibraltar. Et storslået sted som dog ikke imponerede min unge rejsefælle – udover at man fra toppen af Gibraltar-klippen kan se, hvor tæt fodboldbanen og landeringsbanen er på hinanden… på et af Europas mest omtalte stadions.