Chiesa er ikke til salg
Ifølge medie har Fiorentina påpeget overfor bejlere til deres profil Federico Chiesa, at han ikke er til salg.
Tuttosport meddeler i dag, at Fiorentina har meddelt eventuelle bejlere til deres offensiv-es Federico Chiesa, at han ikke er til salg. Klubbens nye ejer Rocco Commisso har også tidligere fortalt, at man ikke vil sælge sin anfører.
Italienske medier har tidligere meddelt, at især Juventus har været nærgående, og klubben fra Torino havde angiveligt allerede lavet en forhåndsaftale med 21-årige Chiesa. Det fik efter sigende Fiorentinas ledelse til at overveje, om man skulle tilbyde Chiesa til Juves rivaler Inter, så stjerneskuddet ikke ender til underpris i Juventus.
Commisso har tidligere udtalt, at Chiesa var en af grundene til, at han købte netop Firenze-klubben. Den Genova-fødte kantspiller har været i Fiorentina siden sine ungdomsår. I 114 førsteholdskampe for klubben har han leveret 23 mål og 21 oplæg til mål.