Torsten Brix

Er United blevet en målmaskine – igen?

Har Ole Gunnar Solskjær vendt Manchester United, sådan at de igen komme til at ligne holdet fra ”Fergie-time”… en betegnelse som efterhånden har fået to betydninger.
Manchester United lavede 80 mål eller mere i ni sæsoner under Sir Alex Ferguson, 70 mål eller mere hele 17 sæsoner, men siden klublegenden forlod Old Trafford, har de ikke formået at lave mere end 68 mål på en sæson. Af de seks sæsoner uden Sir Alex er to af disse med de laveste antal mål for Manchester United i Premier League og fem af dem er blandt de syv laveste.

Vanvittige statistikker som giver et billede af en trist udvikling for Manchester United i de seneste år, men er udviklingen vendt – efter 4-0-sejren over Chelsea i åbningskampen 2019/2020? I det opgør viste Manchester United-holdet spil i højt tempo med hidsigt angrebsfodbold.

Altså meget langt fra spillestilen som Louis van Gaal og Jose Mourinho praktiserede, da de var i klubben. Deres periode i klubben står i stor kontrast til tidligere United-angribere som Cantona, Hughes, Yorke/Cole, van Nistelrooy/Solskjær, Ronaldo/Rooney og van Persie/Berbatov. Her følger antal af United-mål med topscorere under Ferguson:


1992-93: 67 mål – Mark Hughes (15)
1993-94: 80 mål – Eric Cantona (18), Ryan Giggs (13), Hughes (12)
1994-95: 77 mål – Andrei Kanchelskis (14), Cantona (12), Andy Cole (12)
1995-96: 73 mål – Cantona (14), Giggs (11), Cole (11), Paul Scholes (10)
1996-97: 76 mål – Ole Gunnar Solskjær (18), Cantona (11)
1997-98: 73 mål – Cole (15)
1998-99: 80 mål - Dwight Yorke (18), Cole (17), Solskjær (12)
1999-00: 97 mål – Yorke (20), Cole (19), Solskjær (12)
2000-01: 79 mål – Teddy Sheringham (15), Solskjær (10)
2001-02: 87 mål – Ruud van Nistelrooy (23), Solskjær (17), David Beckham (11)
2002-03: 74 mål – van Nistelrooy (25), Scholes (14)
2003-04: 64 mål – van Nistelrooy (20) 2004-05 58 26 Wayne Rooney (11)
2005-06: 72 mål – van Nistelrooy (21), Rooney (16)
2006-07: 83 mål – Cristiano Ronaldo (17), Rooney (14)
2007-08: 80 mål – Ronaldo (31), Carlos Tevez (14), Rooney (12)
2008-09: 68 mål – Ronaldo (18), Rooney (12)
2009-10: 86 mål – Rooney (26), Dimitar Berbatov (12)
2010-11: 78 mål – Berbatov (20), Javier Hernandez (13) Rooney (11)
2011-12: 89 mål – Rooney (27), Hernandez (10)
2012-13: 86 mål – Robin van Persie (26), Rooney (12), Hernandez (10)

I de seks sæsoner uden Ferguson blev der lavet 60,3 mål pr. sæson, mens den var helt oppe på 77,4 da skotten var i klubben. Se de seneste års ”tal” her:

2013-14: 64 mål – Rooney (17), van Persie (12)
2014-15: 62 mål – Rooney (12), van Persie (10)
2015-16: 49 mål – Anthony Martial (11)
2016-17: 54 mål – Zlatan Ibrahimovic (17)
2017-18: 68 mål – Romelu Lukaku (16)
2018-19: 65 mål – Paul Pogba (13), Lukaku (12), Marcus Rashford (10), Martial (10)

1,627 mål blev der lavet under Ferguson, mens der blev lavet 362 i de efterfølgende seks sæsoner. Nu skal fremtidens angreb laves, og det kan meget vel komme til at hedde Rashford/Martial – som begge scorede i Chelsea-kampen – ligesom debutanten Daniel James.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER