LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Henrik Simonsen

Medie: Juventus-stjerne enig med Premier League-klub – én ting trækker dog handelen i langdrag

Ifølge Goal.com er Everton og Moise Kean nået til enighed om supertalentets personlige vilkår.
Den italienske angriber Moise Kean fik i sidste sæson et mindre gennembrud i Juventus-trøjen. Gennembruddet var imidlertid ikke større, end ”Den Gamle Dame” er villig til at slippe det 19-årige stortalent – i hvert fald for en periode.

Goal.com meddeler nemlig, at Premier League-klubben Everton er blevet enig med spilleren om dennes kontrakt, og Everton skulle også være rede til at møde Juventus’ priskrav på 300 millioner kroner. Så vidt så godt. Hurdlen ligger nu i, at de zebrastribede vil have en tilbagekøbsklausul strikket ind i handelen.

Heri ligger hårknuden, som de to klubber skal have redt ud, inden en handel kan falde på plads.

Moise Kean scorede i den forgangne sæson syv mål i 17 kampe for de italienske mestre.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder