Fodbold nyheder

Fredericia lejer to FCM'er

Af Ryan Svale

Nikolaj Kirk og Victor Dawa tørner i den kommende sæson ud for 1. divisionsklubben

FC Midtjylland har et samarbejde med FC Fredericia, hvor de danske pokalvindere sender nogle af deres spillere på leje i 1.division-klubben. Dette gør FCM igen brug af.

Klubben meddeler således på sin hjemmeside, at man udlejer Nikolaj Kirk og Victor Dawa udlejes til Fredericia for den kommende sæson.


21-årige Nikolaj Kirk har senest været på leje i den norske Eliteserie-klub Stabæk, og var før det udlejet i to år hos Brentford FC i England:

- Nikolaj er en ung spiller, som skal udvikle sig yderligere ved at spille fast i den danske 1. division, siger FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen.

19-årige Victor Dawa er den del af FCM's akademi og var i sidste sæson en del af klubbens U19-hold, der vandt U19-ligaen.

- Missionen med Victor Dawa i FC Fredericia er præcis den samme som med Nikolaj Kirk - han skal spille kontinuerligt og dermed skabe de bedst mulige betingelser for at udvikle sig som fodboldspiller og menneske, siger Svend Graversen.

Nikolaj Kirk får nummer 14, mens Victor Dawa kommer til at optræde i nummer 12.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik