Fodbold nyheder

Nissen glæder sig til ny udfordring i Salzburg

Af Bertram Christensen

Den danske back er glad for at være kommet til klubben.

Tidligere på dagen annoncerede FC Red Bull Salzburg, at man havde købt den danske back Rasmus Nissen Kristensen fra Ajax, hvor han i den seneste sæson var blevet henvist til en plads på bænken hos hollænderne.

Skiftet til den østrigske klub, har givet spilleren den luftforandring, som måske kan være med til at skubbe karrieren videre. I hvert fald er han glad for at være kommet til klubben, fortæller han til Salzburgs hjemmeside.

- Jeg er meget glad, og jeg ser frem til nye udfordringer. Lige siden jeg hørte om muligheden for at komme til Salzburg, har jeg været interesseret. Den primære årsag til skiftet er, klubbens filosofi, og at den ønsker at udvikle og hjælpe unge spillere som mig selv, siger han.

Rasmus Nissen fik blot 12 kampe for Ajax i den seneste sæson i Eredivisie, hvor det blev til to oplæg for danskeren.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik