Fodbold nyheder

Sådan har Sevilla tjent 3.120.000.000

Af Torsten Brix

Sportschefen ”Monchi” har haft en stor andel i Sevillas succes…

Da Ramón Rodríguez Verdejo overtog Sevilla var de netop rykket ned i Segunda, og dermed ændrede forudsætningerne sig gevaldigt for den nye sportschef. Den tidligere Sevilla-keeper fik til opgave at opbygge et nyt hold, der skulle bestå af unge spillere fra klubbens akademi, og så skulle han etablere et stærkt scouting-system, der kunne finde billige spillere med kvalitet i både ind- og udland. Det lykkedes og siden har Sevilla tjent mange penge på salg af spillere – se blot her!


Alvaro Negredo
Negredo er hidtil et af Sevillas dyreste indkøb, da de måtte slippe ca. 110 millioner kroner til Real Madrid. Fire år og 85 mål senere smuttede han til England og City for 190 millioner.
Fortjeneste: 80 millioner kroner


Ivan Rakitic
Den kroatiske stjerne blev handlet i Schalke 04 for kun 20 millioner kroner. Med et år tilbage af kontrakten fik Sevilla sendt ham til Barcelona for næsten 140 millioner i 2014.
Fortjeneste: 120 millioner kroner


Julio Baptista
I Brasilien i 2003 hentede Monchi en defensiv midtbanespiller, som viste sig at være ekstrem farlig oppe foran kassen. Efter to år havde han scoret 50 mål. Derfor valgte Real Madrid at købe ham for 150 millioner kroner. Sevilla havde selv betalt 20 millioner.
Fortjeneste: 130 millioner kroner


Aleix Vidal
Kantspilleren/backen kom til Sevilla fra Almeria for kun 20 millioner, og blot et år senere hentede Barcelona han for over mere det syvsdobbelte. Godt og vel 150 millioner.
Fortjeneste: 130 millioner kroner


Alberto Moreno
Efter sin debutsæson i Sevilla – hvor han er født og opvokset – blev han købt af Liverpool for 135 millioner.
Fortjeneste: 135 millioner kroner


Jesus Navas
Efter mange succesfulde sæsoner i Sevilla blev kantspilleren solgt til Manchester City for ca. 150 millioner kroner.
Fortjeneste: 150 millioner kroner


Carlos Bacca
Den colombianske angriber blev købt i Club Brügge for lidt over 50 millioner, og to år senere blev han solgt til AC Milan for ca. 220 millioner.
Fortjeneste: 170 millioner kroner


Steven N’Zonzi
Den store franske midtbanespiller købte Sevilla af Stoke for 50 millioner kroner. I sommeren 2018 solgte de ham for 220 millioner kroner til Roma.
Fortjeneste: 170 millioner kroner


Sergio Ramos
En anden af Sevillas perler, der bare som 19-årig skiftede til Real Madrid for 200 millioner. Resten er historie…
Fortjeneste: 200 millioner kroner


Grzegorz Krychowiak
Ankom til Reims for 40 millioner kroner i 2014, men solgt to år senere til PSG for 240 millioner kroner.
Fortjeneste: 200 millioner kroner


Kevin Gamerio
I 2013 købte Sevilla angriberen for 50 millioner kroner og efter en masse mål blev han solgt til Atletico Madrid 250 millioner kroner.
Fortjeneste: 200 millioner kroner


José Antonio Reyes
En ægte Sevilla-dreng som mange af de andre på listen. Han er opfostret i Sevilla, og i 2004 betalte Arsenal næsten 225 millioner kroner for ham. Otte år senere vendte han hjem.
Fortjeneste: 225 millioner kroner


Daniel Alves
Handlen med Dani Alves står som et af Monchis mesterværker. I starten af 00'erne betalte Sevilla blot tre millioner kroner for ham, og nogle år senere hentede de ham på en permanent kontrakt for ca. fem millioner. I 2008 blev han så sendt til Barcelona for hele 265 millioner kroner.
Fortjeneste: 260 millioner kroner


Vitolo
Den spanske angriber kostede 20 millioner kroner, da Sevilla hentede ham hos Las Palmas. Fire år senere blev han solgt til Atletico Madrid 320 millioner kroner.
Fortjeneste: 300 millioner kroner


Clement Lenglet
Barcelona købte den centrale forsvarsspiller i 2018 af Sevilla for 335 millioner kroner. Franskmanden havde kun været i Sevilla i 18 måneder efter de havde købt ham for 35 millioner kroner.
Fortjeneste: 300 millioner kroner


Steven N'Zonzi
Købt i Stoke for 50 millioner kroner og solgt tre år senere til Roma for 250 millioner kroner.
Fortjeneste: 200 millioner kroner


Pablo Sarabia
Den lille spanier blev købt for blot ti millioner kroner af Getafe, men solgt i sommeren 2019 til PSG for 160 millioner kroner.
Fortjeneste: 150 millioner kroner

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik