Kenneth Emil Petersen stopper karrieren
Forsvarsspilleren får sin kontrakt ophævet og indstiller karrieren.
Den tidligere anfører for OB, Kenneth Emil Petersen, har været langt fra spilletid i indehavende sæson. Siden Jakob Michelsen kom til som træner, har fynboerne valgt en anden forsvars-konstellation, hvor den erfarne ”KEP” er blevet ofret. Derved tager han nu konsekvensen og stopper karrieren. Den 33-årige OB-spiller efteråret færdigt, og så ryger støvlerne på hylden. Til klubbens hjemmeside udtaler han:
- Det er vemodigt og en speciel dag, men jeg er også meget afklaret omkring det hele. Jeg glæder mig til at komme ud på den anden side og se fremad, siger Kenneth Emil Petersen ifølge OB's hjemmeside.
- Det har været to og et halvt hårde år, hvor vi ikke har opnået den sportslige succes, som vi havde troet på og håbet på. Det ærgrer mig rigtig meget, men når det er sagt, så føler jeg, at jeg har bidraget til at skubbe klubben i den rigtige retning, og den fornemmelse er jeg glad for at kunne sidde tilbage med.
Kenneth Emil Petersen har i årenes løb tørnet ud for Herfølge, AC Horsens og AaB, inden han kom til OB i sommeren 2016. Karrieren kulminerede, da ”KEP” var en bærende profil på det AaB-mandskab, der vandt både det danske mesterskab samt pokalturneringen i 2014.