Ønskede at forgifte Jon Dahls kone
Forfærdelig historie om landsholdets assistent-træner.
Ifølge det hollandske medie AD.nl er Jon Dahl Tomasson og hans familie igennem længere tid blevet chikaneret af en kvinde. Hun skulle blandt andet påstå, at hun er moderen til Tomassons to sønner – Liam og Luca.
Derudover hævder den 29-årige kvinde, at Tomasson er blevet skilt fra sin kone Line Kongsgaard samt, at hun ønskede at forgifte den tidligere landsholdsspillers kone.
AD.nl fortæller endvidere, at den hollandske anklagemyndighed ønsker at straffe den løgnagtige kvinde, mens Jon Dahl har slået fast:
– Det har været nogle voldsomme år. De har været meget stressende for mig og min familie. Jeg håber, at vi kan lægge alt dette bag os, når dommen er afsagt…