Torsten Brix

MATCH-FIXEREN

Forlaget Artpeople har givet Indkast.dk tilladelse til at bringe et kapitel fra den hotte fodbold-bog "Match-fixeren". Dette er bogens indledning…
KHALID BIN MOHAMMED STADIUM
SHARJAH, DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER, MARTS 2011

Klokken var lidt over tolv, da to efterforskere fra FIFA ankom til Khalid Bin Mohammed Stadium i Sharjah. De havde fået til opgave at redde fodboldsporten ud af kløerne på et inter- nationalt forbryderkartel. Sharjah ligger kun en kort køretur fra Dubai, men for efterforskerne var det som at befinde sig i en helt anden og knap så fortryllende del af De Forenede Arabiske Emirater – en verden, som udlændinge kun sjældent oplever. I modsætning til Dubai virker Sharjah ikke som et sted, hvor man kan tjene store formuer på et splitsekund. Men et internationalt netværk af kriminelle havde fundet en måde at score store gevinster på herude i den støvede ørkenby. De tjente penge på at ødelægge fodboldsporten. Og om halvfems minutter regnede de med at høste gevinsten af endnu et fupnummer.

Det kuwaitiske fodboldlandshold skulle spille venskabskamp mod Jordan. Det var en af den slags ligegyldige kampe, der bliver spillet hundredvis af hvert år. Landstrænere betragter ofte venskabskampe som en slags udvidet træning, men for forbryderkartellerne i Asien og Østeuropa var venskabs-kampene ikke ligegyldige. De var tværtimod en vigtig indtægtskilde.
Kampen i Sharjah denne forårsdag i marts stod ikke blot mellem Kuwait og Jordan. Der var også tale om et opgør mellem de organiserede kriminelle bander på den ene side og alverdens fodboldorganisationer på den anden. Hvert år tjener forbryder- kartellerne mange hundrede millioner dollars på at manipulere med fodboldkampe. Nogle mener, at der snarere er tale om milliarder af dollars, men uanset beløbets størrelse er det blot en dråbe i det store grumsede hav af penge, der strømmer ind og ud af sportsgambling. Over for disse forbrydere stod den internationale sammenslutning af fodboldforbund, Fédération Internationale de Football Association, også kendt som FIFA. For fodboldforbundet var det i marts 2011 en relativt ny erkendelse, at matchfixing udgør en yderst alvorlig trussel mod verdens mest populære sportsgren.

FIFA's efterforskere havde fået mistanke om, at et interna- tionalt forbryderkartel planlagde at manipulere med venskabskampen i Sharjah. Det var der egentlig ikke noget nyt i. Gennem de seneste år havde man registreret masser af kampe med usandsynligt høje målscorer, tvivlsomme straffesparkskendelser og mistænkelig aktivitet på bookmakermarkedet. Det usædvanlige ved venskabskampen i Sharjah var, at FIFA for første gange havde tænkt sig at kigge en fodboldkamp efter i sømmene, mens den blev spillet. Organisationens nye sikkerhedschef havde besluttet, at det var på tide at skride ind over for forbryderne.

Tribunerne var tomme, da de to efterforskere kort før kampstart trådte ind på Khalid Bin Mohammed Stadium. FIFA, der selv havde blåstemplet kampen, havde haft vanskeligt ved at skaffe praktiske oplysninger om opgøret. Dato, klokkeslæt, spillested – intet lå tilsyneladende fast. På de to landsholds hjemmesider kunne man læse modstridende oplysninger. Det samme gjaldt bookmakernes oplysninger om kampen. Andre steder stod der, at opgøret var blevet aflyst. Og da FIFA's to efterforskere begav sig gennem de ubemandede tælleapparater, kunne noget tyde på, at der ikke skulle spilles kamp i dag. Der var ingen billetsælgere i sigte, og tribunerne var tomme. FIFA-folkene satte sig på hovedtribunen, hvorfra de kunne konstatere, at ingen af de lokale tv-stationer havde fundet det besværet værd at sende mandskab og tv-kameraer til kampen. Opgøret var heller ikke omtalt i de lokale medier. I betragtning af den informationsstrøm, som vor tidsalder er præget af, havde kampen ikke tiltrukket sig ret megen bevågenhed. Det virkede næsten, som om kampen slet ikke fandtes.

Men efter noget tid kom spillerne omsider luntende ind på banen. På tribunerne var nogle få tilskuere ligeledes dukket op. FIFA's efterforskere noterede sig et par velkendte ansigter nede på sidelinjen. En af mændene var tilknyttet et promotionfirma med base i De Forenede Arabiske Emirater; den anden arbejdede hos et tilsvarende firma fra Egypten. Begge promotere havde været med til at arrangere dagens venskabskamp; men det var ikke disse to mænd, som FIFA's efterforskere var kommet for at holde øje med. De var på jagt efter den internationale matchfixings bagmænd. Bagmændene havde base i Singapore og var mistænkt for at have manipuleret med fodboldkampe over hele verden. Og nu bemærkede FIFA's efterforskere, at to berygtede matchfixere fra Singapore også var ankommet. De havde taget plads oppe i VIP-logen.

Den mand, som FIFA mistænkte for at have manipuleret med dagens kamp, var en af verdens mest berygtede matchfixere. Han var kendt for sine påfaldende rejsevaner – og for at have fiflet med hundredvis af fodboldkampe i over 60 lande. FIFA's efterforskere vidste, at matchfixeren i øjeblikket arbejdede for et forbrydersyndikat i Asien, som tjente masser af penge på hans ulovligheder. Og denne viden kunne de takke mandens forhenværende forbryderkollegaer for. De havde nemlig forrådt ham og angivet ham til politiet i Finland. På mandens hotelværelse i en by nær den arktiske cirkel havde finsk politi for nylig fundet et notat med detaljer vedrørende den aftalte kamp i Sharjah.

Det var dette notat, der havde bragt FIFA's efterforskere på sporet af kampen i Sharjah. De håbede at få adgang til spillernes og dommernes omklædningsrum i pausen og dér true de pågældende med karantæne – eller retsforfølgelse – hvis ikke kampens anden halvleg blev spillet på fair betingelser. Alle hen- vendelser til de Forenede Arabiske Emiraters fodboldforbund – både telefonopringninger og e-mails – var forblevet ubesvarede, så efterforskerne havde ikke kunnet indhente nogen skriftlig tilladelse til at besøge omklædningsrummene under kampen. Det nærede efterforskernes mistanke om, at det lokale fodbold- forbund vidste, at kampens udfald var aftalt på forhånd. I de seneste år havde man set adskillige eksempler på, at lokale fod- boldforbund samarbejdede med forbryderne i Singapore om at få del i de mange gamblingpenge.

Matchfixing handler om at snyde sig til en gevinst via en bookmaker. En matchfixer bestikker en eller flere fodboldspillere til at lade modstanderholdet score. Matchfixere kan også bestikke en dommer til at uddele røde kort eller dømme straffespark for på den måde at påvirke kampens udfald. Forbryderorganisationerne gambler på kampene via bookmakere og placerer deres indsatser, så de svarer til de i forvejen aftalte hændelser på banen. På den måde bedrager matchfixerne både bookmakeren, der hele tiden er et skridt bagud, og de fans, der tror, at de overværer en rigtig fodboldkamp. Sidst, men ikke mindst, er der fodboldspillerne nede på banen, der ofte bliver truet til at makke ret.

Så snart kampen mellem Kuwait og Jordan gik i gang, kun- ne man af aktiviteten på det internationale bookmakermarked straks aflæse, at kampen var fixet.

Tilbage i 1990'erne begyndte FIFA's præsident Joseph ‘Sepp' Blatter officielt at omtale alverdens fodboldspillere og arrangører som medlemmer af det, han kaldte “fodboldens store familie”. FIFA, der har hovedsæde i Zürich, er arrangør af verdensmesterskabet i fodbold. Turneringen afholdes hvert fjer- de år. I det kludetæppe af sammenslutninger og forbund, der har opsyn med national og international fodbold, er FIFA den mest magtfulde. Det er her, langt de fleste interne skærmydsler i fodboldsporten afgøres, og det er også FIFA, der modtager det største antal ansøgninger om støtte fra de lokale forbund. Men trods Sepp Blatters alfaderlige ordvalg ville det være naivt at betragte FIFA som fodboldsportens fremmeste beskytter og goodwill-ambassadør. FIFA er registreret i Schweiz som en almindelig velgørenhedsorganisation, men med årsindtægter på omkring én milliard dollars og et vidt forgrenet netværk af sponsoraftaler og tv-rettighedsaftaler kan forbundet ikke side- stilles med andre velgørenhedsorganisationer. FIFA drives ej heller som en moderne virksomhed, med alt hvad det indebærer af statslig regulering og revisionspligt. FIFA er snarere en blanding af de to ting. Og for de medlemmer af organisationens øverste ledelse, der måtte ønske at udnytte denne gråzone, er det en ideel kombination.

I løbet af de seneste ti år er det blevet tydeligt for de fleste, at international fodbold ikke er i stand til at håndtere interne kriser. Det er naturligvis ikke FIFA's skyld, at organiserede forbryderkarteller har taget fodbolden som gidsel. Men med matchfixingproblemet i baghovedet har Sepp Blatters brug af ordet ‘familie' antaget mafiøse overtoner: Forbryderne er også blevet en del af “fodboldens store familie”.

Det gav genlyd i det italienske fodboldforbund, da “Operation sidste stik” afslørede, at 15 klubber og 24 spillere, trænere, dommere og arrangører havde været indblandet i matchfixing. I Tyrkiet arresterede politiet næsten hundrede spillere, og samtidig ekskluderede det tyrkiske fodboldforbund klubben Fenerbahce fra deltagelse i Champions League, efter at klubben havde sikret sig mesterskabet på mistænkelig vis. I Zimbabwe diskvalificerede landets fodboldforbund 80 spillere fra at spille på landsholdet, idet de var mistænkt for at have deltaget i matchfixing. Lu Jun, der var den første kinesiske dommer til at dømme en VM-slutrundekamp, blev idømt fem et halvt års fængsel for at have modtaget bestikkelse på i alt 128.000 dollars – et beløb, der giver hans kælenavn, ‘Den gyldne fløjte', en ny klang.

I Sydkorea blev 57 spillere anklaget for matchfixing; to af de anklagede begik efterfølgende selvmord for at undgå offentlig ydmygelse. To brasilianske dommere blev idømt fængselsstraffe, og det brasilianske fodboldforbund idømt en bøde på otte millioner dollars, alt sammen i forbindelse med en matchfixing-skandale i landet. Tysk politi optog en telefonsamtale mellem to kroatiske forbrydere, der diskuterede manipulering af en fodboldkamp i den canadiske liga. I øjeblikket befinder det kinesiske fodboldforbunds forhenværende leder sig i arbejdslejr, ydmyget i pressen og dømt for matchfixing. Ungarsk politi har arresteret over 50 personer, der er under mistanke for matchfixing, men nåede ikke at pågribe direktøren for en af de involverede klubber, inden han kastede sig i døden. I Tjekkiet er to dommere anklaget for matchfixing.

Cambodjas landshold har indrømmet, at de forgæves forsøgte at manipulere med begge play-off-kampe mod Laos, der kunne have kvalificeret landet til VM i 2014.

Makedonien er så korrumperet, at næsten ingen bookmakere udbyder væddemål på kampe i landets nationalliga. Ledelsen i den bulgarske klub Lokomotiv Plovdiv beordrede spillere og trænere til at tage en løgnedetektortest efter et nederlag. I Georgien sidder både spillere, holdejere og bookmakere i fængsel, dømt for matchfixing. I Malaysia er en hob af spillere i øjeblikket varetægtsfængslet. Dommere fra Kenya, Libanon og

Tanzania har alle været indblandet i matchfixing. Verdens mest korrupte dommer kommer fra Niger. De polske myndigheder efterforsker i øjeblikket 12 spillere for mistanke om aftalt spil. Den russiske regering har oprettet en komité, der skal komme matchfixing i landets fodboldliga til livs. Premierministeren i Belize i Mellemamerika har beordret en undersøgelse iværksat, der skal granske forholdene i landets fodboldforbund.

Kinesiske og italienske forbryderorganisationer har i årevis været indblandet i sager om matchfixing i den belgiske liga. I Bosnien er det landets egne kriminelle, der plager ligaen. Ni schweiziske spillere er blevet idømt karantæne på grund af matchfixing. Anklagemyndigheden i Italien har fået den populære verdensmester og tidligere midtbanespiller hos AC-Milan, Gennaro ‘Rino' Gattuso, dømt for matchfixing. Gattuso har tidligere udtalt, at han “var villig til at stille sig op midt på byens torv og begå selvmord”, hvis han skulle blive kendt skyldig i anklagerne.

Engelsk fodbold blev ramt af to skandaler sidste efterår, først da en gruppe matchfixere fra Singapore blev på- grebet, og siden da det samme hændte for en tidligere Premier League-spiller. Den mest opsigtsvækkende sag om matchfixing udspiller sig for tiden i Bochum i Tyskland, hvor det er kommet frem, at et netværk af matchfixere har manipuleret med kampe overalt på kloden i de sidste knap ti år.

Står det da virkelig så grelt til? Svaret er et rungende ja. For øjeblikket arbejder politi i 60 lande aktivt på at opklare sager om matchfixing. Dermed er en tredjedel af alle verdens lande berørt af skandaler. Halvdelen af de nationale og regionale forbund, der er tilknyttet FIFA, har rapporteret om mistanker om matchfixing. Man kan kun gisne om antallet af sager, der ikke er kommet frem i lyset. Matchfixing af fodboldkampe har udviklet sig til en international epidemi, der bedst kan sammenlignes med narkotikahandel, trafficking og illegal våbenhandel. Og det sker samtidig med, at man ser spillere løbe på banen med et barn i hånden før hver kamp. Som om fodbold var en moralsk uangribelig sportsgren, hvor man holder idealerne i hævd. Men en overvældende mængde beviser peger i den stik modsatte retning: Fodbold er muligvis verdens mest populære sportsgren. Men det er også den mest korrupte.

Årsagen skal findes i gambling. I løbet af det sidste årti har sportsgambling udviklet sig til et gigantisk marked. Interpol anslår, at der spilles for omkring én billion dollars om året på fodbold alene. Asiatiske skøn ligger markant højere. Fodbold- industriens primære forretningsområde – det vil sige tv- og sponsoraftalerrepræsenterer til sammenligning blot 25 milliarder dollars om året.

Problemet med matchfixing skyldes mangelfuld lovgivning, der giver de kriminelle mulighed for at score gevinst er nærmest uden risiko. Og opfindsomheden er stor: Mesterskabsaspiranter taber til nedrykningstruede småklubber. Trænere, spillere, dommere og arrangører indgår hemmelige alliancer. Landskampe slutter med ubegribelige målscorer som 11-1 eller 7-0. I begyndelsen var det udsigten til en nem gevinst, der fik folk til at manipulere med kampene og foretage sig vanvittige ting. Tilbage i november 1997 spillede West Ham mod Crystal Palace i et Premier League-opgør. West Ham udlignede til 2-2 i det 65. minut. Med ét gik stadionlyset ud. Det samme gentog sig en måned senere, denne gang under en kamp mellem Wimbledon og Arsenal. Forklaringen var, at en bande kriminelle fra Kina og Malaysia havde bestukket teknikerne på de to stadioner til at kappe strømmen, når der var scoret et bestemt antal mål. Den voksende grådighed har sidenhen udartet i grovere metoder i jagten på det ønskede resultat: En italiensk målmand er således mistænkt for at have bedøvet sine egne holdkammerater i pausen, så modstanderholdets spillere kunne overløbe dem i anden halvleg.

Men spillerne er og bliver ubetydelige brikker i et større spil. De er statister i en forestilling, hvis kriminelle dukkeførere skjuler sig i kulisserne. Og markedet er kæmpestort. Hvert af FIFA's knap to hundrede medlemslande har en professionel liga, et landshold og et eller flere ungdomslandshold – både på herre- og spindesiden. På verdensplan eksisterer der over ti tusinde fodboldhold, inklusive ligaklubber og landshold. Prøv at gange dette tal med antallet af spillere på hvert hold, og læg hertil dommere samt repræsentanter for klubber og fodboldforbund – og du vil indse, at matchfixerne har lige så mange angrebsvinkler, som der er mulige holdopstillinger. Der findes intet centralt overvågningssystem og ingen disciplinærdomstol i international fodbold. Sporten bliver administreret på et hav af forskellige sprog og er underlagt et lignende væld af forskellige kulturelle traditioner, lovgivninger, økonomier og valutaer.

Denne mangfoldighed er en del af spillets charme. Men det er samtidig den, der gør, at sporten bliver sårbar over for manipulation. Matchfixing er efterhånden så fundamental en del af sporten, og gamblingmarkedet i den grad underlagt forbryder- nes kontrol, at man med god ret kan tillade sig at tvivle på et hvilket som helst sportsresultat hvor som helst i verden.

Kampen mellem Kuwait og Jordan forløb planmæssigt. Der var bid i tacklingerne fra første fløjt. Bag FIFA's efterforskere sad en tilskuer, der bedyrede, at de to arabiske nationer var ærkerivaler. I det 23. minut fløjtede kampens dommer for straffespark, da bolden ramte en intetanende jordansk spiller på hånden. Kuwait omsatte det tvivlsomme straffespark til mål. FIFA-efterforskerne holdt øje med matchfixernes kropssprog. Der var ingen reaktion. Det var der heller ingen grund til. Bookmakernes odds var forklaring nok.

Der er mange måder at fixe en kamp på. En af de populæreste er at satse på det samlede antal scorede mål. Hvis en bookmaker sætter over/under-grænsen til 2,5 mål, og en matchfixer satser på, at der vil blive scoret mere end bookmakerens grænseværdi, vil fixeren instruere de spillere eller den dommer, der er med i svindelnummeret, i at sørge for, at der bliver scoret mindst tre mål i kampen. Hvis fixeren har væddet på et tal, der ligger under bookmakerens grænseværdi, instruerer han sine sammensvorne i at sørge for højst to mål.

Matchfixerne opererer hovedsageligt på det spilmarked, hvor gamblerne har mulighed for at gøre deres indsatser, mens kampene bliver spillet – såkaldt online gambling. Da kampen i Sharjah gik i gang, begyndte 188Bet – et af verdens største bookmakerfirmaer – at modtage store væddemål på, at der ville blive scoret tre eller flere mål i kampen. Bookmakerfirmaets odds for tre eller flere mål startede på 2,00, hvilket omregnet betyder, at oddssætterne anslår, der er 50 procents sandsynlighed for det givne udfald. Men da der efter 18 minutters spil endnu ikke var scoret et eneste mål i kampen, dalede oddsene for tre eller flere mål til 1,88 – hvilket svarer til 53 procents chance.

Disse besynderlige tal var ganske afslørende. Ved kampens begyndelse havde holdene 90 minutter til at score tre eller flere mål. Bookmakerfirmaet 188Bet havde regnet sig frem til, at chancen for tre eller flere mål lå på 50 procent. Men paradoksalt nok steg bookmakerens vurdering af chancen for tre eller flere mål i kampen til 53 procent, da de første 18 minutter var spillet. På dette tidspunkt var der kun 80 procent tilbage af spilletiden til at score det nødvendige antal mål i.

Det var ikke oddssætterne hos 188Bet, der pludselig havde besluttet, at tre eller flere mål var mere sandsynligt. Bookmaker- firmaet havde derimod været tvunget til at justere på oddsene som modreaktion på det overvældende antal spil, som firmaet modtog på tre eller flere mål. Det er en bookmakers opgave at få oddsene til at balancere. Det gøres ved at skrue på enten den ene eller den anden side af et væddemål, så bookmakerens risiko reduceres, og chancen for indtjening øges. Enhver bookmaker ved, at han er allermest udsat, når firmaet modtager et stort antal indsatser på et usandsynligt udfald af en kamp.

Han ved kort sagt, at den pågældende kamp dermed er fixet. Det må 188Bets medarbejdere også have anet, da de 18 minutter inde i kampen begyndte at udregne nye odds for opgøret i Sharjah.
Da første halvleg nærmede sig sin afslutning, var der stadig kun blevet scoret det enlige mål i kampen. I det 38. minut fløjtede dommeren for endnu et straffespark. Denne gang forekom afgørelsen korrekt, eftersom en kuwaitisk spiller lavede en ureglementeret tackling i straffesparksfeltet. Kuwaits målmand reddede det efterfølgende straffespark. Men så hævede linjevogteren sit flag som tegn på, at målmanden var gået for tidligt.

Jordan scorede på omsparket. Ved pausefløjtet var stillingen uafgjort 1-1. Med 45 minutter tilbage af kampen skulle matchfixerne blot bruge et enkelt mål mere for at høste deres gevinst. Det var inden for rækkevidde. Men så skete der noget.
På hovedtribunen sad FIFA-efterforskerne og overvejede, hvordan de kunne bluffe sig adgang til omklædningsrummene for at konfrontere spillere og dommere i pausen. Mens de diskuterede muligheden, så de manden fra det emiratiske promotionfirma bevæge sig op ad trapperne til VIP-logen og udveksle et par ord med matchfixerne fra Singapore. Spillerne løb på banen til anden halvleg. Kort efter forlod matchfixerne fra Singapore stadion.
I kampens 71. minut faldt aktiviteten hos bookmakerne drastisk. Pludselig blev der ikke længere satset på, at kampen ville slutte med mindst tre mål, selv om spillerne stadig havde 19 minutter tilbage at score mål i. Forbryderne var, erfarede FIFA efterfølgende, blevet advaret af dommeren i pausen om, at FIFA var til stede på stadion, og havde trukket sig ud af den aftalte kamp og ud af væddemålene. Kampen sluttede uafgjort 1-1.

Af de rygter, som FIFA's folk senere opsnappede i Singa- pore, kunne man fornemme, at forbrydersyndikatet var for- virret: Hvem havde afsløret operationen i Sharjah? Forbryder- syndikatet tabte omkring en halv million dollars på kampen, anslår FIFA. I forhold til gamblingmarkedets samlede størrelse er det ikke noget overvældende stort beløb. Men hændelserne i Sharjah skulle hurtigt vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Ingen havde før sat sig op mod syndikatet i Singapore. Man havde efterforsket og retsforfulgt matchfixere tidligere, men altid længe efter, at forbrydelsen var begået og gevinsterne høstet. I over ti år havde de asiatiske bagmænd og deres europæiske partnere vænnet sig til at have frit spil. Venskabskampen i Sharjah var FIFA's første forsøg på at gribe ind i gerningsøjeblikket. Betingelserne på det internationale gamblingmarked var fra den ene dag til den anden blevet ændret.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER