Pep Guardiola har engang sagt, at det er de mennesker, der står tidligt op, der får ting til at ske. Han står selv op omkring 7:30. Det er faktisk ikke så tidligt.

Han kysser sin familie godmorgen og går hen til vinduet og kigger ud over byen, der ligger under dem, for at se, om det regner eller er tørvejr. Det regner som regel.

Efter at børnene er færdige med morgenmaden, sender han dem i skole, tager tøj på og tjekker nyhederne. Hvis kalenderen tillader det, tager han og hustruen Cristina på en af byens trendy caféer tæt på Manchesters katedral og får dagens første kop kaffe.

Derefter kører han på arbejde på City Football Academy (CFA). På vej til Clayton Lane lytter han til Ràdio Cataluña eller en anden spansk radiostation, RAC. Han har brug for at høre nyheder hjemmefra.

Han ankommer, mens hovedkvarteret endnu ikke er i fulde omdrejninger. Hilser på receptionisten Stacy og småløber op ad de 28 trin til det kontor, han arvede efter Manuel Pellegrini. På væggen står en leveregel, som Pep skrev den dag, han flyttede ind:

Primer és saber què fer.
Després, saber com fer-ho!

Først må du vide, hvad du skal gøre.
Dernæst må du vide, hvordan du gør det.

Under det har hans ældste datter Maria tilføjet:

Maria var her!
Held og lykke!
Jeg elsker dig!

Pep foretrækker at være tæt på sin stab, og siden han tog over, har han ændret mange ting. Ud over at renovere sit eget kontor etablerede han et kontor til Ana Leyva, som er sekretær for sportsdirektør Txiki Begiristain, og arbejdspladser til Carles Planchart (chefanalytiker), Mikel Arteta (assistenttræner), Xabier Mancisidor (målmandstræner) og førsteholdets holdleder Marc Boixasa (lige ved siden af Manel Estiarte).

Det rum, der bliver brugt, når der laves analyser af spillet og holdet, er også blevet langt større, og inden Pep når ind på sit kontor og begynder sin egen arbejdsdag, passerer han det tekniske personale, der allerede er i fuld gang med dagens arbejde.

Guardiola besøgte Citys træningsanlæg første gang i marts 2016, hvor klubfodbolden holdt pause, og igen den 3. juni. Citys CEO Ferran Soriano og Begiristain krævede, at de besøg skulle holdes så hemmelige som muligt, og kun tre fra staben blev involveret: Joan Patsy, Begiristains højre hånd, plus David Quintana (der tager sig af spillernes ve og vel) og Begiristains sekretær Amaia Diaz – en stærk kvinde fra Navarra, der spillede en hovedrolle i forberedelsen af det
hemmelige besøg fra den mand, de gav kodenavnet ’Tyskeren’.

De to sidste har i dag forladt klubben. Diaz rejste til San Domingo for at lede efter nye eventyr og en ny retning i livet. Forbindelsesledet mellem spillerne og manageren, David Quintana, der havde hovedansvaret for at støtte nyligt ankomne spillere, var et stort tab for klubben. Som Begiristains betroede løjtnant var han især nøglen til Guardiolas succesfulde tilpasning til sin nye by, og det var Quintana, der om morgenen den 16. marts 2016 (dagen efter Bayern eliminerede Juventus fra Champions League) tog på en tophemmelig mission til Tyskland.

”Tag til München, men sig det ikke til nogen,” beordrede Begiristain. ”Det lader til, at vi har et problem med ’Tyskeren’”.

Det havde de faktisk. Guardiola og hans familie boede i München i et stort palæ på Sophienstrasse. Pep krævede en bolig af samme standard i Manchester, og det krav udfordrede aftalen. Quintana og Pep mødtes over en afslappet frokost på en lokal vietnamesisk restaurant. Omkring bordet sad også Cristina, Peps tre børn og hans agent Josep María Orobitg og dennes hustru Núria. Under frokosten diskuterede man de centrale elementer omkring Citys organisation, infrastruktur, spillere … men problemerne omkring Guardiolas nye hjem forblev uløste.

Da Quintana vendte hjem til Manchester, forlangte en nervøs Begiristain et fuldstændigt referat af mødet.

”Hvad sagde du så til ham?”

”Den rene og skære sandhed. At der dybest set ikke findes en sådan bolig i Manchester.”

Det store problem var, at Pep nægtede at bo andre steder end i byens centrum, og der fandtes ikke nogen bolig, som ville passe til ham og familien. Den eksisterede simpelthen ikke.

Begiristain kunne se alle sine planer gå op i røg. Handlen, der skulle bringe Pep til City, var truet. Quintana var dog stadig optimistisk.

”Jeg sagde til han, at han skulle tage det roligt. Og at hvis det er nødvendigt, så bygger vi det hus, han vil have. Det tager måske nogle måneder, men vi får det til at ske.”

Familien Guardiola endte med at leje en stor lejlighed i den centrale bydel Deansgate i Manchester, mens de ventede på, at deres nye hjem blev bygget. Det blev dog ikke nødvendigt for City at bygge hus til catalaneren og hans familie. I 2017 købte Guardiola en lejlighed på den anden side af floden Irwell i City Suites – et nyt kompleks med luksusboliger. Og her er familien glade for at bo.

Pep taler mindst en gang om dagen med Manel Estiarte. Derefter går han ind på sit kontor, sparker skoene af og går i strømpesokker i retning mod cafeteriet. Undervejs taler han med de folk, han møder.

I dag er det Silva Tremoleda, der er tidligere triatlet og Citys respekterede ernæringsfysiolog, som styrer dagens menuer. Hun ankommer som regel til klubben klokken syv, så hun kan træne i fitnesscentret inden dagens arbejde.

Pep snupper en kop varm chokolade og går tilbage til sit kontor, hvor han på sin computer begynder at tage noter fra en kampanalyse. Han har brug for at tale med Begiristain men får at vide, at han endnu ikke er kommet tilbage fra en scout-rejse. Men at han kan dukke op hvert øjeblik.

Pep tager sig god tid den her morgen. Citys næste kamp er ikke specielt kompliceret. De er allerede velforberedte, holdet spiller godt – alle tager det ganske afslappet.

Pep griner højt under en telefonsamtale med David Torras, der er en gammel ven og kommunikationsdirektør i den spanske klub Girona, som er delvist ejet af City Football Group.

Pep lægger røret på, da Planchart dukker op med nogle rapporter om den kommende modstander. De er ret enige om, hvilken slags fodbold de sandsynligvis vil møde. Planchart, der er Peps chefanalytiker, er ikke nervøs. ”Vi behøver ikke bruge lang tid på analyse den her uge. De er meget forudsigelige – der er ikke noget, der kan overraske os.”

Næste møde er med klublægerne. En af spillerne har en knæskade, og Pep vil vide, om operation er nødvendig. Han ved, at hvis de bliver ved med at bruge ham, så kan problemet blive meget værre. Pep har allerede konsulteret den Barcelona-baserede læge Ramón Cugat, der er ekspert i knæskader. Han har også diskuteret spillerens tilstand med fitnesstræner Lorenzo Buenaventura.

Den lægefaglige stab ved, at de skal være skarpe. ”Han kan komme med de mest uventede spørgsmål,” siger en af lægerne. ”I dag spurgte han mig for eksempel, om vi havde sammenlignet de nye skanningsbilleder med dem, vi tog i begyndelsen af sæsonen.”

”Jeg aner intet om, hvorvidt det er en god idé at sammenlige skanningsbilleder,” griner Guardiola. ”Det var Loren [Buenaventura], der gav mig et par tip. Men det får mig til at fremstå godt, så det er fint.”

Skaden er dog ikke noget at grine af, og Pep vil ikke ødelægge spillerens muligheder for at deltage i det kommende VM for landshold. Han vil tage en samtale med spilleren, og så tager de en fælles beslutning om, hvad de skal gøre.

Det tekniske team ankommer én efter én for at deltage i planlægningen af dagens træning. Mens de sætter sig rundt om mødebordet, giver Estiarte Pep en bunke fodboldtrøjer, som han skal signere. Pep er protektor for Johan Cruyff Foundation, og det er en af måderne, han støtter dem på.

Første punkt på dagsordenen er, om alle spillere er mødt ind. Som sædvanlig er alle ankommet undtagen Yaya Touré. Pep ved præcis, hvem der var de første: Fernandinho, Gündoğan og Brahim Díaz. Så kommer David Silva eller Kun Agüero. Benjamin Mendy slentrer altid ind i sidste minut, stopper og spørger receptionisten, om hun har nogle jelly beans, og ligner en, der har al tid i verden.

Nu begynder der at komme fart på træningsanlægget. Spillere løber op og ned ad trapperne fra fitnesscentret til cafeteriet for at spise morgenmad, og derefter står den på massage. I mellemtiden kaster Pep et skarpt øje på dagens vejningsresultater. Hver enkelt spiller har fået detaljerede instrukser angående deres mad og vægt – nøje sammensat i forhold til højde og muskelmasse – af klubbens diætist. Pep er pedantisk, når det handler om det, og der er ingen nåde for den, der ikke overholder de aftalte mål.

Et filmhold fra Amazon er ved at sætte kameraer op i den store hall. Klubben har givet fuld adgang til et dokumentarhold, der vil lave en serie til Amazons streamingtjeneste om Peps anden sæson i klubben. Klubbens eget mediehold, City TV, står og venter på Gündoğan, som i dag skal lave noget promovering.

Soriano skriver hektisk på sin tablet, mens han samtidig taler i mobil, da Begiristain ankommer. Sportsdirektøren går direkte op ad trapperne for at hilse på Pep, der står uden for sit kontor og taler med assistenttræner Arteta. Txiki har nyheder: ”Joan [Patsy] ankommer i aften. Lad os spise sammen. Vi har noget, vi skal snakke om.”

”Det er lidt problematisk. Jeg har billetter til teatret med Cris og børnene. Måske jeg kan aflyse det. Men de slår mig nok ihjel.”

”Nej, du skal ikke aflyse. Jeg venter til i morgen.”

”Du har reddet mit liv. Lad os spise morgenmad sammen i stedet.”

”God idé. Jeg har masser at fortælle.”

Dagens træning er let. Det er i slutningen af Peps anden sæson som træner, og mesterskabet er sikret. Det har været et langt og hårdt forløb, og Buenaventura fokuserer derfor på korte, intense øvelser, som ikke overtrætter spillerne. Pep og Domé Torrent, som på det tidspunkt var en af assistenttrænerne, har allerede gennemgået en række øvelser i at spille bolden igennem fra fløjene. Arteta har nogle specielle ting, han laver med Leroy Sané og Raheem Sterling, mens Mancisidor giver målmændene en mere krævende session.

Træningen er som altid lukket for andre end det vigtigste personale: fysiologer, læger, dem, der står for udstyr, trænerne samt Estiarte og Begiristain. På lørdage og søndage gør Pep ind imellem en undtagelse og tager sin søn Marius med. Han accepterer også nogle gange anmodninger fra folk, så de får lov til at overvære den første træning efter en kamp. Det sker ofte efter en sejr. Anføreren på det skotske rugbylandshold, Gregor Townsend, besøgte for nylig en træning. Oprindelig havde han fået tildelt 10 minutter, men endte med at tilbringe en time sammen med Guardiola. Pep er altid med i træningen på en eller anden måde uanset vejret. Som i dag hvor der pisker en bidende vind rundt på anlægget.

Selv når Pep lader sine nøglespillere hvile, er han ude på træningsbanen. ”De spillere, der ikke er på banen, har faktisk brug for endnu mere opmærksomhed,” siger han. ”Du er nødt til at arbejde endnu hårdere på at sikre dig, at de er ok.”
Da han i dag er på vej ud til træning, opdager Pep, at der foregår noget usædvanligt på en af de andre træningsbaner, og finder ud af, at det er Citys hold for fysisk handicappede. Egentlig har han kaldt sine spillere sammen for at lave rondos, men i stedet siger han: ”I dag skal vi lave noget helt andet. Lad os gå over og se de unge spille. De er fantastiske. Vi skal huske at være taknemmelige for vores eget held.”

Citys omklædningsrum er ovalt. Pep bad om at få det designet sådan, så alle spillere har nemt ved at interagere. Designet betyder, at det er mindre sandsynligt, at spillerne samler sig i små grupper (som de gjorde i Barcas omklædningsrum, der var opdelt af søjler, og hvor små grupper afspillere kunne samles og næsten være isoleret fra de andre).

Der er skrevet en strofe fra et digt af forfatteren Tony Walsh på af væggene: ”Some are born here, some drawn here, but we all call it home.” Endnu et af Peps aftryk. Men træneren går kun ind i omklædningsrummet på kampdage. ”Det er spillernes sted. Det er helligt.”

Samtaler med holdet foregår i et forelæsningsrum på første sal lige ved siden af cafeteriet. Når træningen er forbi, tjekker Buenaventura og klubbens læger de data, som er indsamlet ved hjælp af spillernes træningsveste, der måler deres biometri. Samtidig går fysioterapeuterne i gang med at give spillerne massage.

Der lyder reggaemusik fra omklædningsrummet, hvor de udstyrsansvarlige forsøger at få alt samlet sammen, mens spillerne joker med dem. Pep tager et brusebad, skifter tøj og benytter chancen til at ringe til sin hustru. Derefter snakker han med sin stab om dagens træning. Hvad fungerede godt, hvad gjorde ikke, hvilken spiller var hurtigst og mestrede den nye taktik.

Den egenskab, som Pep virker til at søge eller udvikle hos de medarbejdere, der er tættest på ham, er lederskab. Det ser Begiristain som en af sin vens vigtigste kvaliteter. ”Han omgiver sig med folk, der ikke er bange for at være uenig med ham, og som fortæller ham, hvad de mener. Han gør i sidste ende det, han selv vil, men han beder altid om deres mening først.” Mens de spiser, hjælper Buenaventuras data dem med at træffe en beslutning vedrørende en spiller, som viser lovende takter.

”Gutten løb mest af alle i dag under træningen.”

”Er det rigtigt?” spørger Pep.

”Jeg sagde det jo,” udbryder Torrent.

Og dermed er den intetanende spiller et skridt nærmere startopstillingen. Hvis der ikke er noget presserende, som skal diskuteres, eller en masse arbejde, der har hobet sig op på skrivebordet, spiser Pep frokost på sit kontor. Noget enkelt som eksempelvis en omelet og et glas varmt vand (der er en, der har fortalt ham, at det skulle være specielt godt for fordøjelsen). Han skriver noter og tjekker sin computer. Hvis han har meget, han skal nå, især dagen før en kamp, eller hvis det er meget koldt udenfor, så sætter han noget musik på, tænder en røgelsespind og lukker sig inde i sit kontor resten af den dag. Spillerne er for længst taget hjem.

Hans stab arbejder også hårdt (udstyret skal renses og gøres parat, ting, der er gået i stykker, skal repareres, der skal laves analyser og rapporter på den kommende modstander), men klokken 17 pakker folk sammen og holder fri. Pep arbejder videre, mens røgelsespinden stadig brænder og hans musik (Oasis, Manel eller Carla Bruni) spiller i baggrunden. Væggene på hans kontor er hvide, så idéer kan skrives direkte på dem. I centrum af den ene væg er der en karikatur af guitaristen Noel Gallagher fra Oasis og et vers fra hans sang Rock ’N’ Roll Star.

Pep har ikke mange personlige ting på sit kontor, men en af hans mest værdifulde ejendele er en statue af Cruyff (en gave fra Johan Cruyff Foundation), der står på hans skrivebord. Ud over den står der to computere, kuglepenne, stabler af papir på bordet, og til venstre for hans stol hænger en tavle på væggen, der viser planen over ugens arbejde. Alt handler om den næste kamp. Lige ved siden af tavlen har han med sort tusch skrevet den argentinske træner Marcelo Bielsas ord direkte på den hvide væg:

”De øjeblikke i mit liv, hvor jeg har forbedret mig, er tæt knyttet til fiasko; de øjeblikke, hvor jeg har oplevet tilbagegang, er tæt knyttet til succes. At være succesfuld deformerer os, det får os til at slappe af, det gør os til dårligere individer, det nærer vores egoer. Fiasko er det stik modsatte. Den former os, gør os stærkere, bringer os tættere på vores overbevisning, gør os mere hele. Jeg var lykkelig, da jeg var involveret i amatørfodbold, jeg var lykkelig, da det udviklede mig i et job, jeg elskede. Jeg nærer en dyb kærlighed til fodbold, til spillet, til hjørnesparket, til de små rum, det dybe løb på banen, til selve fodbolden. Men jeg foragter alt det andet. Lad mig være helt tydelig. Den glæde, man oplever, når man vinder, varer omkring fem minutter, og derefter er der en gabende tomhed og ensomhed, der er vanskelig at beskrive. Tillad aldrig fiasko at påvirke din selvtillid negativt. Når du vinder, så forstå, at ros og anerkendelse er bedrageriske, for de skaber næring til vores ego og deformerer os. Når du taber, sker det modsatte. Det, der virkelig betyder noget, er storheden i de ressourcer, du har til rådighed.”

Dagen efter en kamp tager Pep som regel hjem og spiser sammen med sin hustru, men hvis vejret er godt, eller der er meget at lave, bliver han på kontoret til sent. På grå vinterdage, hvor det bliver mørkt klokken 15:30, tager han hjem så tidligt som muligt, sætter sig ved spisebordet, tænder for laptoppen og drikker et glas vin eller en øl. Så arbejder han videre.

I dag sidder han bag rattet i sin sorte Mercedes. Klokken er 18. Fra sin tid i Barcelona har Guardiola et ry for at være en ret dårlig bilist. Mercedes’en er hans fjerde bil, siden han kom til Manchester. Hans sidespejle holder ikke længe, og det er også lykkedes ham at fylde benzin på en Range Rover-dieselbil og smadre en Bentley.

Turen hjem tager kun 15 minutter. I aften skal han i teatret sammen med Cristina og børnene for at se musicalen Shrek. Familien tager turen til teatret til fods, og undervejs taler de om de mange hjemløse, de møder. På vejen hjem spiser de i den spanske restaurant Tapeo & Wine. De nød showet. Mesterskabet er næsten i hus. Familien har det godt. Pep har haft en god dag på kontoret.