LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

M. Fernow

Ny konkurrence: Liverpool kan misse ønskesigning

Liverpool har længe været meldt ude efter Crystal Palace-stjernen Marc Guehi, men det skifte kan nu blive mere kompliceret.

Liverpool FC står overfor en spændende sæson, der begynder fredag på hjemmebane mod Bournemouth i Premier League. Her begynder jagten på at forsvare titlen fra sidste sæson - den anden PL-titel på fem år.

Blikket er dog også rettet længere frem, for Liverpool vil gerne hente forsvarsspilleren Marc Guehi, der har kontraktudløb med Crystal Palace næste sommer. Det har der været rygter om længe, men nu kan der komme grus i maskineriet.

To klubber yderligere har nemlig meldt interesse for Guehi, det skriver Liverpool Echo.

FC Barcelona og Juventus kunne nemlig begge godt se ideen i at få en stærk forsvarsprofil ind kvit og frit næste sommer, og det kan tvinge Liverpool til måske allerede at reagere denne sommer eller til vinter.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder