Kæmpe fremskridt: Provstgaard ligner en starter i Lazio nu
Oliver Provstgaard har i sit første halve år i Lazio været nødt til at se langt efter spilletiden, men det ser nu ud til at ændre sig, da Maurizio Sarri er kommet til klubben som ny cheftræner.
Det melder Roma Today, som følger Rom-klubben tæt, og der bliver peget på flere faktorer, som spiller ind på udviklingen.
Her bliver der peget på, at ud over den personlige udvikling og tilpasningen til italiensk fodbold har klubbens transferforbud fået betydning for, at de ikke har kunne få nye folk ind - samtidig med, at de derfor heller ikke har kunne sende ham ud.
Derudover foretrækker Sarri den 21-årige dansker frem for mere erfarne Gigot, som handler om såkaldt “tekniske overvejelser”, ligesom Patrics nye skade har åbnet mulighederne op.
Derfor ser det nu ud til, at Provstgaard kommer til at få sin officielle Lazio-startdebut, når de skal stå foran Cesc Fabregas' Como-mandskab.
Der bliver i den forbindelse peget på, at det nu bliver en eksamen for Provstgaard, som skal bevise, at han har gjort fremskridt, og han kan cementere sin position som reelt alternativ til deres midterforsvar.
Inden denne sæson har den tidligere Vejle-spiller fået 33 minutters spilletid fordelt på to kampe, da Baroni var cheftræner i den italienske hovedstadsklub.
Det er søndag 24. august, at Lazio tager hul på den nye Serie A-sæson.