LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Højlund møder uventet kritik før muligt skifte

Rasmus Højlund nærmer sig et farvel til Manchester United, men allerede inden et skifte er faldet på plads, har den danske angriber mødt kritik omkring sin rolle i forhandlingerne.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er United tæt på at indgå en aftale med AC Milan. Den italienske storklub er villig til at matche manager Ruben Amorims værdisætning af angriberen på 40 millioner pund, og der arbejdes på en model med et lån til fem millioner pund, en frikøbsklausul og fuld løndækning.

Manchester United har hentet Matheus Cunha, Bryan Mbeumo og Benjamin Sesko denne sommer, og det har skubbet Højlund ned i hierarkiet. Amorim foretrak ellers at beholde Højlund frem for Joshua Zirkzee, men udsigten til begrænset spilletid har fået danskeren til at åbne døren for et skifte.

Ikke alle omkring Milan er dog tilfredse med forløbet. Klubbens tidligere træner Arrigo Sacchi har til La Gazzetta dello Sport udtrykt skepsis over for Højlunds kvaliteter og holdning:

“Vi taler ikke om van Basten, og vi taler heller ikke om en af de stærkeste angribere i Europa i øjeblikket. Han er en udmærket spiller, ikke mere. Jeg forstår ønsket fra ledelsen, da der er mangel på angribere. Men det skal være en, der vil til Italien, og som ikke laver et raserianfald. Hvis Milan ringer, pakker man taskerne og tager det første fly til Malpensa.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder