Chelsea er klar til at hente stjerne - Skal dog sælge først
Den engelske storklub skal lave et salg, før de kan sikre sig Xavi Simons.
Chelsea er bestemt ikke en af de kedelige klubber at følge, når transfervinduet er åbent, og det har det bestemt heller ikke været denne sommer, hvor der både har været flere køb og salg.
Det tyder da heller ikke på, at Chelsea er færdige denne sommer, hvor der er en del rygter om både spillere ind og ud i den afsluttende periode at transfervinduet.
I en længere periode har der været historier om, at Chelsea skulle være meget interesseret i Xavi Simons fra RB Leipzig, som har været et varmt navn denne sommer, og nu skriver Fabrizio Romano også, at alt er klar til, at Chelsea kan skrive kontrakt med ham.
Den engelske storklub vil dog gerne lige have solgt Christopher Nkunku også, inden de gør købet af Simons helt færdigt.