Scout-tjek: Milan og City kigger med i Herning
Indkast på MCH Arena:
FC Midtjylland tager søndag eftermiddag imod oprykkerne fra FC Fredericia i Superligaen.
Her bliver det en kamp, hvor der er fornemt besøg på tilskuerpladserne, når det kommer til scouts.
På MCH Arena viser det sig, at AC Milan endnu engang er at finde til en FCM-kamp, men de er ikke alene om at være blandt de store på plads.
City Football Group er også til stede. Det er den samlede paraply over klubber som tæller Manchester City som den helt store.
Det gælder dog også klubber som Girona fra Spanien og Palermo fra Italien.
Endelig er norske Rosenborg ligeledes på plads til kampen i Herning søndag eftermiddag.
Dog vil det ikke være muligt for dem at se Oliver Sørensen, som ikke er med i truppen for FCM til opgøret.
Midtjyderne har selv på deres officielle hjemmeside forklaret, at det handler om fremskredne forhandlinger.