Brøndby skriger på en 9'er: Ham her kan være løsningen
Plug and play er blevet en del af den moderne fodboldordbog.
Udtrykket betyder ganske enkelt, at en spiller er lige til at sætte ind på holdet - uden megen tid til tilvænning.
Sådan kan det vise at blive med Tonni Adamsen, som har været Silkeborgs redningsmand i flere kampe denne sæson.
Brøndby IF mangler en targetman til at spille pladsen som forreste angriber.
Filip Bundgaard kan udfylde pladsen. Men han har ikke ramt kassen siden Superliga-åbneren mod netop Silkeborg.
Den nytilkomne japaner, Kotaro Uchino, har heller ikke ramt målet.
Og så er der meget unge Jacob Ambæk, som ikke ser ud til at være bedømt helt klar til voksenfodbold endnu.
Prisen kan blive afgørende
Tonni Adamsen er hot hos fans af Brøndby IF. Kigger man på fanfora, er der mange, som taler varmt for at hente 30-årige Adamsen her og nu.
Angriberen har kontraktudløb i sommeren 2026, hvilket også kan tale for, at en transfer kan effektueres i dette vindue.
Meget står og falder mulighvis med den pris, som Silkeborg IF forlanger for deres klart vigtigste spiller hidtil i sæsonen.
Brøndby IF vil nok ikke være villige til at smide kæmpe summer efter en angriber, som runder de 31 midt i november.
Retur til Vestegnen?
Rygtet siger, at Tonni Adamsen meget gerne selv vil til Brøndby.
Med sin baggrund på Københavns vestegn er det da også forståeligt, hvis det forholder sig således.
Frederik Birk ved det. Benjamin Schmedes ved det. Alle kan se det:
Brøndbys trup skriger efter en målfarlig angriber, hvis det skal ende med en fornøjelig sæson for dem i gult og blåt.
Spørgsmålet er, om spilleren pt. render rundt i Søhøjlandet.
Tonni fra Taastrup med et tidligere Rundens Mål: