Tre skarpe: Det så hurtigt olie-sort ud for nordmændene
Indkast.dk på MCH Arena:
FC Midtjylland - Frederikstad 2-0 (2-0)
1-0 Mads Bech (9.)
2-0 Paulinho (17.)
Kampens Gamechanger
- En spiller eller situation, som ændrede kampen.
Frederikstad var i forvejen bagud med to mål fra det første opgør, så da Mads Bech scorede til 1-0 i dette opgør, så det olie-sort ud for nordmændene. Det blev selvsagt ikke bedre af, at Paulinho lidt senere bankede et søm mere i kisten efter et forrygende Gogorza-oplæg, som sender tankerne over på Michael Laudrups dage i 90'erne.
Aftenens Statement
- Dagens budskab af et hold eller en spiller
FCM er for tiden inde i en periode med utroligt vigtige kampe i kvalifikationen til europæisk fodbold, og det har unægteligt gået ud over indsatsen i Superligaen, hvor man har sparet spillere lidt på skift. Men denne kamp viste, at de i hvert fald altid vil kunne slå et hold fra Norge.
“Det her glemmer vi lige”
- Kampens største brøler
FC Midtjylland blev reddet af en VAR-situation, da Henrik Skogvold bankede bolden ind. Det kom lige efter, at Han-beom Lee lige inden havde sparket den lige ind i Frederikstad-spilleren. Det var dog hånden, og så blev målet annulleret, og man kunne glemme fejlen.