LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa Conference League
Brøndby Stadion
FT
4 - 0
(1 - 0)
Brøndby IF
Víkingur Reykjavík
N. Vallys (45), N. Vallys (52)
Daniel Hvalsø Carlsen

Brøndby med snedigt trick mod Vikingur: Så du det?

Med 10 mod 11 i næsten en hel kamp var der brug for en taktisk pause. Det sørgede Brøndby for mod slutningen af 2. halvleg.

Indkast på Brøndby Stadion

Hvad skal man egentlig sige?

Nede med 0-3 efter første kamp på Island - og nede med en mand på banen efter rødt kort til Clement Bischoff efter 18 minutters spil og 0-0 på tavlen. 

Derefter blev det fest og glade dage for de fremmødte believers på Brøndby Stadion. 

To af Vallys og to af Bundgaard. 4-0 og videre. Stille og roligt. Sådan skulle den Vikingur barberes. 

Undervejs benyttede Frederik Birk og Brøndby sig af et snedigt trick for lige at få en taktisk puster mod slutningen af kampen.

Patrick Pentz fik besked udefra

Træner Frederik Birk fulgte den ikke helt til dørs i mixed zone. Men det kunne alligevel ikke misforstås:

 -  Så ændrer de noget - er det ved 4-0 eller 3-0 - og der må vi også lige få Patrick (Pentz) til at … ikke noget.

Birk runder sætningen af:

 - Der skulle vi også lige justere lidt småting. 

Gavin Beavers røg til opvarmning på sidelinjen, da Brøndbys østrigske keeper satte sig ned og bad om hjælp udefra. 

Men det var vist et taktisk spil for galleriet fra hjemmeholdets side, der med 10 mand stod for en remontada af de meget mindeværdige. 

Til slut måtte de ellers så brave islændinge sande, at der kom helt andre boller på suppen en hed august-aften i Danmark.

Nu venter Strasbourg for Brøndby på udebane på torsdag. En uge efter kan det gå hen at blive endnu en festlig og uforglemmelig aften for de fremmødte på Brøndby Stadion. 

Europæisk fodbold kan altså bare et eller andet. 

Football, bloody hell:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder