Brøndbys drillepind måtte se sig slået: 'Jeg kan ikke forklare det'
Indkast på Brøndby Stadion
24-årige Tarik Ibrahimagic fra Vikingur havde en hed aften på Brøndby Stadion.
Den tidligere OB-spiller fik en hård medfart af Clement Bischoff efter 18 minutters spil. Og så blev Brøndby reduceret til 10 mand på banen.
Ibrahimagic (cool navn) var bagefter ikke i tvivl om, at hensigten fra Bischoff var ond:
- Det der sker, det er, at jeg tackler Clement, og så laver han frispark på mig - og så stempler han mig i maven med vilje.
- Jeg ved, det er med vilje, for der skete nogle ting i starten også, hvor han prøvede at give mig en albue og så videre.
- Det var 100% med vilje, og så fortjener man at ryge ud jo. Jeg kom nok ind i hovedet på ham i starten med nogle vundne dueller, og det er måske det, der gør udslaget.
Kickstartede det røde kort Brøndby?
Så skulle man jo tro, at det var game over for Brøndby med 10 mod 11 i resten af kampen og nede med 0-3 efter det første opgør på Island.
Men kampen endte med en uforglemmelig remontada, som ikke lader andre remontadas meget tilbage.
Tarik Ibrahimagic kunne ikke helt forstå det:
- Jeg kan ikke forklare det, det er ligesom om, vi glemmer at spille vores spil.
Men havde den højlydte og intense stemning måske en rolle at spille i Vikingurs sammenbrud med en mand i overtal?
- Igen. Jeg ved det ikke. Det er svært at sige. Vi træffer bare dårlige beslutninger. Det kan have haft en rolle, ja.
- Jeg ville ønske, jeg kunne give svaret på, hvad der gik galt. Det er bare en kæmpe skuffelse.
Tarik Ibrahimagic gik så langt som til at gætte på, at det måske var gået bedre 11 mod 11:
- Det er lige før, jeg tror, at havde vi spillet 11 mod 11, var det gået bedre.
- Men det er det der med, at så tror man lige pludselig, at så kan man spille på 80 eller 90%. Men det kan man ikke. Det er godt hold, vi møder jo.
Ibrahimagic ønskede at glemme og se fremad
Kunne det måske ligefrem mærkes på Brøndbys spillere, at de blev tændt ekstra op efter at fået ryggen for alvor mod muren:
- Det må du spørge dem om. Igen - jeg synes også, de laver nogle vanvittigt gode mål. Det er også individuel kvalitet, de viser.
- Vallys skaber jo kampen for dem. Filip (Bundgaard) sparker også én vanvittigt godt ind.
Vikingur-backen mente til slut, at det var bedst at se fremad:
- Vi skal bare glemme det her hurtigst muligt og så komme videre. Der er ikke så meget at gøre jo.
- Sådan er fodbold. Det er bare et ben foran det andet og så derudad.
Brøndby møder nu Strasbourg i den afgørende kvalrunde før ligaspillet i Conference League.
Vikingur tager hjem til Island for at koncentrere sig om topkampen i den hjemlige liga, som går ind i sin afgørende fase.
Clement Bischoff stemplede Brøndby ind i kampen: