Thomas Frank og Tottenham skal byde mere for at hente stjerne
Der skal flere penge på bordet, hvis Tottenham skal lykkes med at handle i Crystal Palace.
Tottenhams danske manager Thomas Frank har haft travlt denne sommer, hvor der er blevet hentet en håndfuld nye spillere til klubben, ligesom der også er nogen, der er blevet solgt.
Der er stadig et par uger tilbage af transfervinduet, og der er en del forskellige rygter om spillere, der stadig kan være på vej til Tottenham, inden vinduet lukker.
Tottenham har været sat i forbindelse med store navne som Rodrygo, Rafael Leao, Savinho og Eberechi Eze, og nu er der nyt i deres jagt på sidstnævnte.
The Independent skriver nemlig, at Tottenham har afgivet et bud på Eze, men Crystal Palace er ikke tilfreds med det. Mediet skriver, at Tottenham skal lægge 60 mio. kroner mere på bordet, hvis de vil købe ham denne sommer.