LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Tottenham i offensiven: Nu forhandler de om Thomas Frank

Tottenham har indledt forhandlinger med Brentford om klubbens danske cheftrener, Thomas Frank, der er førstevalget som afløser for nyligt fyrede Ange Postecoglou. Det oplyser Sky Sports mandag aften.

Den 51-årige dansker har to år tilbage af sin kontrakt med Brentford, og en frikøbsklausul på omkring 10 millioner pund (cirka 86 millioner danske kroner). Ifølge Sky Sports er begge klubber allerede i dialog om økonomien bag skiftet.

Thomas Frank er meget interesseret i jobbet, og Brentford vil ikke stå i vejen for en aftale, hvis kompensationen er tilfredsstillende. Tottenham har ifølge mediet ingen alternativer til den succesfulde dansker.

Frank har opnået bemærkelsesværdige resultater med Brentford i Premier League, og Tottenham ser ham som den ideelle kandidat til at løfte klubben efter en skuffende sæson.

Franks forbindelse til Tottenhams tekniske direktør, Johan Lange, med hvem han tidligere har arbejdet i Lyngby, gør kun skiftet mere sandsynligt.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder