Guardiola sætter vild rekord: Så mange penge har han købt spillere for
Pep Guardiola har gennem sin trænerkarriere stået i spidsen for nogle af de største europæiske klubber som Barcelona, Bayern München og nu Manchester City.
Det er også tre klubber, der ikke står bagerst, når der skal købes dyre spillere, og det har de selvfølgelig heller ikke gjort, mens Guardiola har stået i spidsen for dem.
Især hos Manchester City har de brugt store summer på spillere, mens Guardiola har været manager, og med deres seneste køb af James Trafford rundede Guardiola en milepæl, som ingen anden manager har gjort før ham.
Han blev nemlig den første manager nogensinde til at købe spillere for 2 mia. Euro, svarende til hele 15 mia. kroner.
Den næste på listen er Diego Simeone, der dog stadig er under 10 mia. kroner, så han er ikke for alvor tæt på Guardiola.