Thomas Frank og Tottenham vil bruge 400 mio. i Bayern München
Thomas Frank er på jagt efter en dyr forstærkning til Tottenham i Bayern München.
Thomas Frank blev tidligere på sommeren præsenteret som ny manager for Tottenham, og han er godt i gang med forberedelserne til den nye sæson.
Efter Frank blev præsenteret som ny manager i klubben, har Tottenham bl.a. brugt mange penge på at hente Mohammed Kudus, men det tyder på, at de endnu ikke er færdige med at handle stort ind.
Ifølge flere medier er Tottenham nemlig meget interesseret i at hente Joao Palhinha hos Bayern München, og de skulle være ret tæt på at afgive et bud på omkring 400 mio. kroner for ham.
Hvis det lykkes for Tottenham at hente portugiseren til klubben, vil Premier League ikke være helt nyt for ham, da han inden skiftet til Bayern München var en stor profil hos Fulham.