Manchester United har været aktive på transfermarkedet denne sommer, hvor de har hentet to nye angribere i Matheus Cunha og Bryan Mbeumo.
Allerede med tilgangen af de to spillere ser det svært ud for den danske angriber Rasmus Højlund i forhold til spilletid, men der kan endda være endnu en ny angriber på vej til Old Trafford.
Manchester United bliver nemlig også sat kraftigt i forbindelse med Benjamin Sesko fra RB Leipzig, og da klubbens manager Ruben Amorim skulle udtale sig om de spekulationer, sendte han i samme ombæring ros til Rasmus Højlund.