Engelske storklubber vil konkurrere med Bayern om tysk stjerne
Bayern München får nu konkurrence fra to engelske storklubber om tysk angriber.
Tidligere på sommeren var der U21 EM, og her var den tyske angriber Nick Woltemade en af dem, der gjorde sig mest bemærket, da han tegnede sig for seks scoringer i fem kampe.
Den 23-årige målmaskine spiller til dagligt for Stuttgart i Bundesligaen, men efter slutrunden har der været en del forskellige spekulationer omkring hans fremtid.
De tyske mestre fra Bayern München har været meldt meget interesseret i ham, men historierne går på, at de ikke kunne blive enige med Stuttgart om en handel, så det vides ikke, om den er helt død.
Nu melder The Sun dog, at der er to engelske storklubber, der er klar til at tage kampen op med Bayern München, da både Manchester United og Newcastle også skulle være interesseret i at hente Woltemade denne sommer.